IT-Branchen: Udenlandsk rekruttering glipper

Det skal højst tage en til to uger at få svar på, om en IT-medarbejder fra en anden verdensdel kan få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Ellers er der stor risiko for, at personen i mellemtiden finder et andet job, mener IT-Brancheforeningen. I Socialdemokratiet afviser man, at der er noget stort problem.

Af Malene Grouleff, IDG Online

For lang sagsbehandling sætter en kæp i hjulet på import af hjernekraft fra klodens IT-vækstområder.
- Danske virksomheder går glip af et stort antal medarbejdere, fordi systemet ikke er smidigt nok og nogle arbejdsgivere opgiver på forhånd. Man kan ikke vente mere end et par uger, for så er vedkommende gået videre til en anden virksomhed.

Det vurderer Kim Østrup, der som viceformand i IT-brancheforeningen repræsenterer danske arbejdsgivere inden for IT, tele og elektronik. Til daglig er han underdirektør i den globale koncern IBM, som selv har behov for at rekruttere internationalt.

Diskussionen om IT-flaskehalsene og vilkårerne for import af arbejdskraft til Danmark har stået på i flere år. Samtidig øges konkurrencen internationalt om at tiltrække de kvalificerede IT-medarbejdere. Tyskland er i gang med at udforme en arbejdsvisum-lovgivning, der ligner USA´s Green Card.

Nu er den danske IT-branche for alvor ved at blive utålmodig af frygt for at blive sejlet agterud på det globale marked.

- Vi mener, man skal erklære, at inden for de og de kategorier, er der brug for arbejdskraft fra udlandet. Får vi nogle lettere retningslinier, kan det ekspederes meget hurtigere, og som arbejdsgivere vil vi vide, hvad vi kan planlægge udfra.

- Det vigtige er, at man kan tage stilling til vores område én gang for alle, så vi ved, at de mennesker kan vi sige ´ja´ til at kunne ansætte. Det vi beder om, er simpelthen, at hvis de har fået arbejde her, kan vi regne med at de får adgang til Danmark, siger Kim Østrup.

Det går hurtigt nok i dag

I Socialdemokratiet er holdningen en anden. Arbejdsmarkedsordfører, Poul Erik Dyrlund mener, at IT-branchen gør problemet større, en det er. Han mener, at lovgivningen og praksis er god nok i dag.

- Der er allerede grønt lys for, at IT-branchen kan importere udenlandske eksperter, hvis de ønsker det. I realiteten får 98 procent af de specialister, der søger om det, opholds- og arbejdstilladelse. I dag varer sagsbehandlingen i gennemsnit kun én måned, og Indenrigsministeriet er allerede i gang med at se på, hvordan sagsbehandlingen kan gøres endnu mere smidig, siger Poul Erik Dyrlund.

Danmark lukkede i 1998 i alt 1015 universitetsuddannede fra lande uden for EU ind i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere