Satellit-udstyr på vej mod børsen

Den danske udvikler af satellit-udstyr Thrane & Thrane har kig på nye forretningsområder. Det kræver penge, og derfor overvejer Thrane & Thrane at hente penge ved en introduktion på fondsbørsen.

Af Magnus Bredsdorff *

Mens den ene af de to danske producenter af udstyr til satellitkommunikation, Eurocom, er ude i et voldsomt stormvejr efter fejlslagne investeringer og svigtende salg, så stormer den anden, Thrane & Thrane, frem.

Eurocom er allerede på fondsbørsen, og sporene efter den seneste tids fiasko skræmmer ikke Thrane & Thrane, der nu overvejer at gå samme vej.

? Eurocom har ikke været noget kønt syn, men vores teknologiområde er helt anderledes. Mens de har haft problemer, har vi haft vækst, påpeger salgs- og marketingdirektør Henrik Lunde.
Han regner med, at en børsnotering kun vil komme på tale i København.

? Vores udviklingsprojekter koster omkring 30 millioner kroner. Den viden, vi får i projekterne, kunne vi godt tænke os at udnytte på andre områder. Der kommer mange nye satellitsystemer for tiden, nogle til tale, andre til bredbånd. Særligt bredbånd kan have vores interesse, fortæller Henrik Lunde.

Investeringer i nye områder

? Det kan godt kræve nogle penge at investere i nye områder. Dem kan vi få på børsen. Vi er både villige til at egenudvikle og opkøbe nye teknologier, tilføjer han.

Thrane & Thrane blev stiftet af brødrene Lars og Per Thrane. Lars Thrane er fortsat administrerende direktør, mens Per har trukket sig ud af det daglige arbejde og kun sidder i bestyrelsen. En børsintroduktion vil også give ham mulighed for at skille sig af med noget af sin del af virksomheden.

Thrane & Thrane har dog masser af penge i kassen til at finansiere en udvidelse for. Egenkapitalen er på 126 millioner. Det kommer endda, efter de to brødre har hevet 40,6 millioner kroner ud til sig selv i udbytte.
Det er godt fem millioner kroner mere end sidste års overskud efter skat, som blev på 35,4 millioner kroner. Det seneste årsregnskab viser, at overskuddet før skat blev 52 millioner kroner. Omsætningen steg til 452 millioner kroner fra 396 millioner kroner i det foregånde regnskabsår. Thrane & Thrane betragter selv resultatet som ?særdeles tilfredsstillende?.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Computerworld giver dig hver måned 30 minutter med de nyeste cybertrusler, konkrete angreb og brugbare råd. Få indsigt i AI og sikkerhed, compliance, risikovurdering og forsvarsstrategier. Tilmeld dig næste Cyber Briefing nu.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere