Af Anja Gustavsen, Computerworld Online
I de sidste to år har flere IT-virksomheder henvendt sig til Det Danske Handelskammer, fordi de føler sig tvunget ud i unaturligt høje lønninger og dyre personalegoder for at holde på deres medarbejdere.
Det har fået handelskammerets cheføkonom Jens Brendstrup til at opfordre branchen til en bedre etik på personaleområdet, hvor han især finder det uholdbart og konkurrenceforvridende, at headhunterfirmaerne genbruger det personale, de allerede én gang har skaffet job.
Vi har ingen problemer
Samtlige firmaer, som Computerworld Online har talt med, afviser problematikken. De har aldrig haft problemer med headhunterfirmaerne, og fortæller, at de altid sørger for at lave aftaler, der beskytter dem mod senere personaletyveri.
- De fleste firmaer, der seriøst benytter headhuntere, har aftaler med dem om, at de ikke må tage deres medarbejdere, siger Peter Gerlow, der er ansvarlig for personaleområdet hos IBM.
Han er godt klar over, at headhunterne lever af at skaffe firmaer kvalificeret arbejdskraft fra andre virksomheder, og fortæller, at IBM har været udsat for medarbejdere, der har sagt op efter at være blevet kontaktet af et headhunterfirma. Alligevel mener han ikke, at man har noget at frygte fra de headhuntere, man samarbejder med. De aftaler, der laves forud for samarbejdet, er bindende og bliver respekteret.
Gammeldags chefer
Heller ikke administrerende direktør Jeppe Hedaa fra konsulentfirmaet 7N Consulting genkender problematikken. Han mener ligefrem, at det ville være en selvmorderisk fremgangsmåde for headhunterfirmaerne.
- Hvor ofte tror du, at jeg ville bruge sådan et firma igen. Rygtet vil sprede sig, for dummer man sig i et lille hjørne af IT-branchen, går der ikke lang tid, før resten af den ved det, siger han og tilføjer, at headhunterfirmaer, der bryder de etiske regler på personaleområdet, simpelthen ikke overlever.
Efter Jeppe Hedaas mening ligger problemet, som Det Danske Handelskammer bliver præsenteret for, et helt andet sted.
Janteloven er problemet
- I Danmark har vi svært ved at forstå, at medarbejdere er selvstændige individer. Nogle dinosaurus-chefer tror, at de kan eje deres medarbejdere. Det kan man ikke. Man bliver nødt til at acceptere, at folk vil skifte job ind i mellem, siger han.
Som Jeppe Hedaa ser det, er det kun godt, at de bedste medarbejdere får mulighed for at udvikle sig og tjene mange penge. På et tidspunkt i sin karriere har han selv oplevet, at blive kontaktet af headhunterfirmaer et par gange om ugen. Og det ser han kun som et tegn på succes.
- Lønningerne bliver pumpet op, fordi det drejer sig om at få fat i de gode folk, og efter min mening er det helt ok. Problemet er, at der er nogen, der får et surt opstød, hvis de ser en god medarbejder blive headhuntet. Det er jo den berømte Jantelov, siger han.
Firmaerne tør ikke stå frem
Cheføkonom Jens Brendstrup fra Det Danske Handelskammer, som oprindelig oplyste Computerworld Online om problemet med personaletyvene, afviser firmaernes reaktioner. Efter hans mening drejer det sig om, at de ikke rigtig tør stå frem og erkende, at de har et problem.
- Det er klart i medarbejdernes interesse, at det hér foregår. Det er éntydigt til deres fordel, at de får lønningerne op. Det er virksomhedsledelsen, der har problemet, og står de frem og siger, at det er for dårligt, så vil andre bare beskylde dem for ikke at kunne holde på deres medarbejdere, siger han.
Til Jeppe Hedaas pointe med, at det er gammeldagstænkende chefer, der har et problem, siger Jens Brendstrup:
- De virksomheder, vi har hørt fra, er meget succesrige og ledet af unge chefer. De er bestemt ikke gammeldags, og har også en forståelse for, at medarbejderne ikke bliver i virksomheden i 20 år. Alligevel står de med et problem.
