Løn: Hardware-tekniker 5.000 kr. under branchegennemsnit

Selvlærte udgør den største gruppe af hardware-teknikerne, der gennemsnitligt har en løn på 26.066 kroner.

Af Jens H. Iversen, Computerworld

10 ud af 50 hardwareteknikere i Computerworlds lønstatistik er selvlærte. Kun to af de 50 er uddannede som datamekanikere. Men det er ikke i nogle af disse grupper, man finder de høje lønninger blandt hardware-teknikerne.

For at finde lønninger over 30.000 kroner i denne faggruppe skal man have fat i de folk, som er uddannet som datanom, datamatiker eller edb-assistent. De tjener henholdsvis 36.000 kroner, 32.333 kroner og 30.833 kroner i gennemsnit.
Gennemsnitslønnen blandt alle hardwareteknikere er 26.066 kroner, hvilket er godt 5.000 kroner lavere end IT-branchens gennemsnit på 31.463 kroner.

Hardwareteknikerne er dermed den tredjedårligst lønnede faggruppe i branchen. Kun helpdesk-medarbejdere samt IT-, edb- og informatikassistenter/IT-supportere har en lavere løn. Til gengæld ligger hardwareteknikernes procentuelle lønstigning med 10,9 procent en anelse over branchens gennemsnit på 9,0 procent.

Unge mennesker
Hardwareteknikerne hører til blandt de få faggrupper, hvor medarbejdere i brugervirksomheder tjener mere end deres kolleger i leverandørvirksomheder. Det skyldes en heftig lønstigning på 30,4 procent hos brugervirksomhederne, mens stigningen har været 8,9 procent hos leverandørvirksomhederne.

Dermed ligger den gennemsnitlige løn hos leverandørvirksomhederne på 25.918 kroner, mens den i brugervirksomhederne, hvor en tiendedel af undersøgelsens hardwareteknikere arbejder, er oppe på 27.400 kroner.

De unge dominerer faget. Blandt de 50 hardwareteknikere i undersøgelsen har kun otte passeret de 40 år. Næsten halvdelen, nemlig 22, er i alderen 19-29 år. Ni ud af de 50 hardwareteknikere er blevet tilbudt aktieoptioner, og vanen tro har de højestlønnede fået tilbuddet.

Download lønstatistikken her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere