Ny netbank satser på finansportal

Firstviewbank vil sprede danskernes pengesager ud på forskellige banker, hvor danske storbanker vil lokke kunderne til at samle alle bankforretninger ét sted. Firstviewbank vil give overblik over priser og tilbud på finansmarkedet.

Af Jens Bertelsen, Computerworld Online

Mens de danske storbanker frister kunderne til at samle alle pengeforretningerne på ét sted, vil en ny finansportal opfordre forbrugerne til at sprede forskellige engagementer som boliglån, kassekredit og lønkonti alt efter, hvilket pengeinstitut der har det bedste tilbud.

Firstviewbank, som finansportalen og den nye netbank hedder, henter koncepter med sig fra ejeren, den svenske storbank FöreningsSparbanken, der har haft succes med Internetaktiviteter i hjemlandet, hvor flere end 800.000 svenskere er kunder i netbanken.

Målet i Danmark er 100-150.000 kunder inden for tre år, og hvis det lykkes, vil der være overskud på driften fra år 2004, oplyste bankchef Peter Nordblad, Firstviewbank, på et pressemøde onsdag.

Blandt de ti billigste

- Vi vil altid være blandt de ti billigste på de forskellige bankprodukter, men ikke nødvendigvis den billigste. Det handler om langsigtet troværdighed, så derfor går vi ud og tilbyder kunderne vilkår, som vi kan holde, sagde han. Han undlod i den forbindelse at nævne konkurrenten Basisbank, som for nylig måtte hæve flere af de udlånsrenter og gebyrer, der ellers havde tiltrukket mange kunder.

Hos Firstviewbank kan man både være kunde og medlem. Det sidste er uforpligtende og giver fuld adgang til finansportalen, der rummer mulighed for at sammenligne priser og tilbud fra 55 danske pengeinstitutter og læse artikler om alt, hvad der vedrører privatøkonomien.

Allerede nu har Firstviewbank indgået aftaler om alliancer med en stribe danske virksomheder, heriblandt Sparinvest, Gudme Raaschou, BRF Kredit, MSN (Microsoft Network i Danmark) og olieselskabet Q8.

Adgang til konti i andre banker

Med tiden håber Firstviewbank at kunne give bankkunderne overblik over alle konti i forskellige pengeinstitutter - så man for eksempel kunne se saldoen på lønkontoen hos Danske Bank, billånet hos Unibank og en kassekredit hos Firstviewbank på en og samme side.

Det forudsætter dog, at de danske pengeinstitutter indvilliger i - naturligvis mod en underskrift fra kunden - at give Firstviewbank adgang til det allerhelligste, nemlig de basale oplysninger om kundernes bankkonti. Teknisk er der dog ingen problemer i at samle oplysningerne til glæde for kunderne, oplyser Firstviewbank.

Firstviewbank holder hjemme hos finansieringsbanken FIH på Frederiksberg, hvor de indtil videre 37 bankmedarbejdere hjælper kunderne i gang. FöreningsSparbanken har kastet 200 millioner svenske kroner i projektet og forventer som nævnt tab i de kommende tre år.

I foråret indledes en massiv reklamekampagne, og som Computerworld Online skrev i mandags er Firstviewbank en af hovedsponsorerne ved det Europæiske Melodi Grand Prix i Parken den 12. maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere