Grundlægger forlader I-data datterselskab

Peter Brojde stopper som direktør for I-data-selskabet Eicon Networks og overlader midlertidigt roret til økonomidirektør Francois Campeau.

Af Kim Kaas Selsø

I-data har skiftet ud i ledelsen i datterselskabet Eicon Networks, der er resultatet af en sammenlægning mellem Eicon Technology og Lasat Networks. Det oplyser virksomheden i en meddelelse til Københavns Fondsbørs onsdag.

Ifølge meddelelsen er det Eicon Technologys grundlægger og hovedaktionær Peter Brojde, der stopper som direktør i fusionsselskabet. Posten overtages midlertidigt af selskabets økonomidirektør Francois Campeau.

Fælles beslutning

I-data købte Eicon Technology i november sidste år og lagde selskabet sammen med datterselskabet Lasat Networks. I forbindelse med købet af Eicon Technology aftalte parterne, at Peter Brojde skulle fortsætte som direktør i en overgangsperiode. Den periode er nu slut, og derfor har I-data og Peter Brojde i fællesskab besluttet, at Peter Brojde forlader selskabet, oplyser I-data i fondsbørsmeddelelsen.

- Peter Brojde har været en stor hjælp i forbindelse med integrationen af Eicon Technology og Lasat Networks under det nye Eicon Networks navn, og vi har været glade for hans assistance i denne proces, siger I-datas administrerende direktør Nick Jensen.

Peter Brojdes afgang kommer samtidig med at I-data er ude i et voldsomt stormvejr efter salget af guldægget Exbit til Vitesse Semiconductor. Salget førte til et voldsomt kursdyk på Københavns Fondsbørs, hvor aktien onsdag kunne købes for en hundredekroneseddel mod 1.000 kroner i efteråret.

I-datas nyligt offentliggjorte årsregnskab viste en omsætning på 401 millioner kroner, hvilket var næsten 100 millioner under det forventede, og et negativt resultat på 57 millioner.

Eicon Networks er global leverandør af produkter til internetopkobling og sikkerhed og distribuerer til mere end 80 lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere