Forestil dig en folkeskole, hvor videokonferencer med gæstelærere fra udlandet er dagligdag. En skole, hvor traditionelle klasselokaler er afløst af store åbne hjemmeområder med computer-øer, og hvor IT er integreret i alle fag, hvad enten det handler om sløjd, musik eller matematik. En skole, hvor eleverne har fleksibel arbejdstid og tjekker ind og ud elektronisk hver dag, og hvor lærerne ikke har noget lærerværelse. Det er nogle af visionerne for Gentofte Kommunes nyeste skole, Hellerup Skole, som netop nu er under opførelse.
Skolen skal stå færdig til august næste år og kommer til at koste 130 millioner kroner. Men så bliver der også tale om ?Danmarks bedste folkeskole?, mener Hellerup Skoles 57-årige inspektør og foreløbig eneste ansatte, Anker Mikkelsen.
Glødende engagement
- Og det er ikke bare en målsætning. Det bliver det, understreger han med en glød i øjnene, der afslører, at dette bestemt ikke kun er Gentofte Kommunes projekt, men i høj grad også hans eget. 17 år som inspektør og viceinspektør i den danske folkeskole til trods har Anker Mikkelsen stadig masser af visioner og brændende engagement i behold.
Og opførelsen af Hellerup Skole er på alle måder et usædvanligt projekt. Ved de fleste andre byggerier laver arkitekten alle tegninger færdige, før byggeriet går i gang. På Hellerup Skole tegner man en etage ad gangen og bygger den færdig, før man går videre. Udviklingen indenfor IT går så hurtigt, forklarer Anker Mikkelsen, at der kan opstå helt nye muligheder om et halvt år, som ikke kan lade sig gøre i dag.
Der bliver plads til 750 elever på de 8000 kvadratmeter, der inddeles i store åbne områder kun adskilt af skillevægge og flytbare reoler. Bagtanken er, at lærerne dermed tvinges til at ?nytænke? deres måde at undervise på, som Anker Mikkelsen formulerer det.
- Bygningsmæssigt bliver det hele meget anderledes, og det stiller krav til inventaret, der også adskiller sig væsentligt fra en traditionel folkeskole - ligesom eleverne for eksempel heller ikke må tage fodtøj på indendørs.
- Men det må de jo heller ikke derhjemme, tilføjer han.
Små lumre klasseværelser
Den overordnede filosofi er, at en moderne folkeskole ikke kun handler om, hvor mange computere man kan stoppe ind mellem de afpillede mure i små, lumre klasselokaler. Det handler mindst ligeså meget om, hvordan man vælger at indrette skolen, og hvordan man bruger den teknologi, man har til rådighed.
- Jeg mener, at vi generelt har en flot standard på skolerne her i kommunen, men mange steder er det et problem med klasseværelserne. Hvis man skal have noget ud af IT, skal det være tilgængeligt alle steder, og der skal være et arbejdende miljø omkring maskinerne. Derfor opstiller vi klynger med 12-15 pc'er i hvert hjemmeområde med 75 elever. Målet er, at der ikke må være flere end seks elever om hver pc, men der er ikke tale om noget magisk tal. Måske kommer der flere computere hos de store og færre hos de små, funderer Anker Mikkelsen.
Udover computerne i hjemmeområderne vil der være computere til rådighed overalt på skolen. I sløjdlokalerne, i musiklokalerne og andre faglokaler. Særlig dyrt udstyr samles i et særligt "univers?, hvor der også vil være mulighed for at lave videokonferencer med gæstelærere fra udlandet.
- Det håber jeg bliver en naturlig del af undervisningen, men det kan også bruges til mange andre ting som for eksempel at sludre med en venskabsklasse et sted i verden. Ved hjælp af videokonferencer kan vi trække superkvalificerede undervisere helt ind i stuen. Virtual reality er også en mulighed. I det hele taget tumler vi med nogle vilde ideer i øjeblikket, hvor nogen bliver til noget og andre ikke gør.
Flekstid for eleverne
En anden af Anker Mikkelsens ?vilde? ideer går ud på at indføre flekstid for eleverne. I praksis forestiller han sig et system meget lig det, man har på mange arbejdspladser, hvor medarbejderne elektronisk stempler ind og ud. Ikke fordi skolen så kan kontrollere, om eleverne passer deres skolegang, bedyrer Mikkelsen, men mere af rent administrative grunde.
- Det skulle være for at sikre os, at vi har styr på, om eleverne er gået hjem eller stadig er på skolen. Men om de går på det ene eller det andet tidspunkt er ligegyldigt. Vi kan jo allerede i dag kontrollere, om de pjækker, så jeg tror ikke, at et sådant system vil give modstand. Kontrol kan godt være negativt, men det kan også godt være beskyttende.
Intranettet kommer til at udgøre skolens nervesystem. Tanken er, at alle ansatte og elever får hver deres logbog, en slags interaktiv arbejdsplads, der for eksempel kommer til at rumme en dagbog, arbejdsplaner og en elektronisk postkasse, hvorfra eleverne kan kommunikere med klassens hjemmeside, med lærerne og med forældrene.
- Noget af det, vi gerne vil med den her skole, er at give eleverne så stor indflydelse på deres egen dagligdag som muligt, og det giver logbogen mulighed for. For eksempel starter dagen i en almindelig folkeskole med en fælles opstart, men hos os vil eleverne selvstændigt kunne gå i gang med deres opgaver på baggrund af aftaler med læreren. I det hele taget bliver Hellerup Skole en folkeskole, hvor eleverne tages alvorligt og med på råd.
Undervisning på stranden
Informationsteknologien på Hellerup Skole bygges som udgangspunkt op omkring et fast netværk, men det er Anker Mikkelsen drøm, at åbenheden også på det felt skal gennemsyre skolen.
- Vi mener, at fremtiden er trådløs, og derfor bliver det en kombination af bærbare og stationære pc?er. Jeg har da en personlig drøm om at kunne lave en trådløs forbindelse til nærområdet, så eleverne kan sidde på den nærliggende strand og arbejde på en god dag, siger han.
Hellerup skole er led i et større projekt, der har som overordnet målsætning at gøre Gentofte Kommunes skolevæsen til et ?mønsterskolevæsen?. Som en af de første kommuner i landet har Gentofte taget konsekvensen af den stigende betydning, som IT har i vores samfund, og sat en omfattende opgradering af det lokale skolevæsen i gang.
Opgraderingen omfatter renovering og ombygning af kommunens eksisterende ti skoler udover Hellerup Skole. Til ombygning og renovering af eksisterende skoler blev i 1997 afsat 14 millioner kroner på det kommunale budget og derefter tre millioner kroner årligt, forklarer IT konsulent Michael Hansen. I alt er der afsat en halv milliard kroner, hvis Hellerup Skole regnes med.
- Det største problem i dag er, at skolerne ikke er bygget til moderne undervisning. IT passer simpelthen ikke ind i traditionel klasseundervisning, så hvis man skal have det optimale ud af IT, skal skolerne bygges om. Når vi ser bort fra Hellerup Skole, så er vores nyeste skoler fra 1956 og 1957, og det er for gammelt.
Klasseværelser er ikke optimalt
- I dag er det stadig sådan mange steder, at selvom undervisningen foregår ved en computer, så går læreren ind i klassen, lukker døren, underviser i 45 minutter og går ud igen. Jeg er sikker på, at der er mange elever, der får noget ud af det, men det er ikke optimalt på den måde, siger Michael Hansen, der erkender, at udviklingen i informationsteknologien stiller meget store krav til lærerne.
- Men hvis den enkelte lærer ikke vil ændre sin undervisning fra klasseundervisning, så får han eller hun meget svært ved at integrere IT i undervisningen, vurderer han.
Selv om Gentofte Kommune er en af de kommuner i Danmark, der bruger flest penge på IT, er det dog ikke nok, hvis det virkelig skal batte noget.
- Tre millioner kroner årligt er i underkanten. Seks millioner ville være mere passende, lyder Michael Hansens bud.
