Websteder tier om konkurssag

Af Malene Grouleff

Er der varer på hylderne og penge i kassen? Eller er forretningen ved at gå nedenom og hjem? Det er selvsagt en god ting at vide, når man som kunde besøger et firma.
Alligevel giver flere danske firmaer under konkurs slet ikke klar besked om situationen på deres site på nettet. Tværtimod. Her ser alt ud, som det plejer.

Et højaktuelt eksempel er selskabet Open Integrated Business Network (OIBN), som på sit site stadig præsenterer sin webportal Ask-Smith som "den mest effektive online tjeneste for professionelle indkøbere og leverandører". Hvis man vælger at oprette sig som bruger på sitet, ringer der ej heller nogen advarselsklokker.

Facaden fastholdes
Men i virkeligheden er der helt tomt og overhængende konkursfare bag websidernes tilforladelige facade. Samtlige 30 ansatte blevet fyret. Administrerende direktør Jesper Toft har selv indgivet konkursbegæring. OIBN kom under konkursbehandling i skifteretten den 1. maj 2001, og først om cirka to-tre uger vil det stå klart, om sitet kan afsættes til en ny ejer. Alternativt vil webadressen, handelssystemet og kildekoden blive skrottet.

Altimens skifteretten og kurator arbejder på sagen, kan potentielle brugere af Ask-Smith surfe ind på sitet uden at blive oplyst nogetsteds på siderne om de truende sorte konkursskyer, der hænger over det.
Der står ellers højt og tydeligt i aktieselskabslovens paragraf 128, at: "Et aktieselskab, der er under konkurs, skal bibeholde sit navn med tilføjelsen »under konkurs«". Ergo skal der også oplyses på firmaets websted, at det er under konkurs.
Det oplyser kontorchef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kristian Madsen-Østerby.

- Dér, hvor firmaet kommer i kontakt med kunderne eller brugerne, skal det oplyses, at det er under konkurs. Det gælder alt fra breve til bestillings- og salgsmateriale samt hjemmesider, siger Kristian Madsen-Østerby.

Kurator: Et svært dilemma
Ansvaret for et firma under konkurs ligger i hænderne på kurator - også kaldet likvidator, som er udnævnt af skifteretten. I OIBN/Ask-Smith's tilfælde er det advokat Martin Hector fra Advokaterne Grønningen 17.
Han afviser at betegne det som en overtrædelse af aktieselskabsloven, at Ask-Smith-sitet undlader at oplyse om konkurssagen.

- Det er et dilemma med dot-com firmaer, der går konkurs. For deres eneste aktiv er jo noget luftigt immaterielt i form af kildekode, design og tilmeldte abonnenter. Min fornemste opgave som kurator er jo at værne om de få aktiver, der er. Jeg skal passe på ikke at ødelægge noget, og det ville forringe værdien for eksempel at trække stikket ud, siger Martin Hector.

- Formelt set burde konkurssagen oplyses på sitet, men reelt ikke i det her tilfælde. For der er ingen, der lider skuffelse, når der blot er tale om en sted, hvor indkøbere og sælgere kan mødes. Hvis der derimod var en e-handelsbutik, ville det være ekstremt vigtigt at stoppe den, understreger Martin Hector.

Lov fra før internet
Han mener desuden, han ville risikere at få en erstatningssag på halsen for en nedlukning af sitet, fordi Ask-Smith er pantsat til Amagerbanken.

Hvad ville der ske ved at oplyse de besøgende på Ask-Smith om, at selskabet er under konkurs?

- Man kan jo diskutere, om aktivet ville blive forringet ved at skrive "under konkurs". Et site egner sig ikke godt til fortolkning ud fra den gamle bestemmelse i aktieselskabsloven. For hvor skal man skrive det henne? Med tyk skrift henover hele skærmen eller på hver eneste underside? spørger Martin Hector.

Én ting er der dog sket med Ask-Smith efter konkursbegæringen. Den fuldautomatiske tjeneste er blevet programmeret om, så det ikke er muligt for nye kunder at tegne abbonnement på at bruge handelspladsen. De kan godt oprette sig, men får ikke den nødvendige godkendelse til at kunne handle.

Desuden har hovedparten af de eksisterende abonnenter af Ask-Smith modtaget et brev om situationen. Disse brugere kan fortsat handle og vil få status af kreditorer, hvis Ask-Smith lukker ned.

Ingen håndhævelse
To andre eksempler på hjemmesider uden konkursoplysninger er tøjproducenten First Concern og sommerhusudlejningsformidlingen Cofman.com. De blev begge konkursbehandlet i skifteretten i april 2001. Og blev begge solgt til nye ejere ved en efterfølgende skifteretssamling.

I sagen First Concern var advokat Pagter Kristensen kurator.

- Jeg må blankt indrømme, at jeg ikke anede, at konkursboet havde en hjemmeside. Det er ikke noget, man nødvendigvis opdager. Jeg vil selvfølgelig nu meddele udbyderen af hjemmesiden, at boet ikke ønsker at abonnere mere, siger Pagter Kristensen.

Risikoen ved at bryde loven og fortie sin konkurssag på hjemmesiden er tilsyneladende heller ikke synderlig stor. Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kontorchef Kristian Madsen-Østerby er der ingen, der påser, at konkursramte firmaer rent faktisk overholder aktieselskabslovens paragraf 128. Hvad konsekvensen af sådan en overtrædelse ville være, kan han ikke oplyse.

Relevante links
Domstolsstyrelsens fakta om konkurs
AskSmith
First Concern
Cofman.com