Danware på børsen i fuld fart

Det lille software-firma Danware i Birkerød trodser alle med en børsintroduktion nu på torsdag ? aktien sælges for 320 kroner stykket, og risikoen er ligeså høj, men Danware har hidtil slået alle rekorder i salg og indtjening.

Af Poul Hilbert

Springet for Danware ind på Københavns Fondsbørs sker med krum hals, fuld fart og en klippefast tro på, at det lykkes. Det er ikke blot årets første børsintroduktion i Danmark for et IT-firma. Det er også det hidtil mindste IT-selskab, som vover pelsen på Fondsbørsens bonede gulve.

Sporene kunne ellers skræmme i kølvandet på IT-aktiernes kollaps på Nasdaq for et år siden. Indtil nu har det røde flag været hejst for nye børsintroduktioner, så sent som i sidste uge udskød GN Store Nord den planlagte børsnotering af GN Nettest.

Men det lille softwarefirma Danware i Birkerød med godt en snes medarbejdere er ikke til at stoppe. Danware er på trods af sin størrelse da også speciel med en forrygende økonomi og en tilsyneladende sællert af de to software produkter NetOp Remote Control og NetOp School til henholdsvis fjernkontrol af computere og e-learning. For hver krone selskabet omsætter, kommer 50 øre hjem som overskud. En præstation som Børsens Nyhedsmagasin sidste år takserede til ?Årets Vækstvirksomhed? og Computerworld til ?Danmarks dygtigste IT-virksomhed?.

- Vi har altid gået vore egne veje, og det er altid lykkedes. Vi har haft denne børsintroduktion planlagt længe, men vi har da spurgt vore banker og har fået grønt lys, siger administrerende direktør Peter Grøndahl Nielsen, Danware.

Det bekræfter den ansvarlige for Danware?s børsintroduktion i emissionsbanken Gudme Raaschou, Steen Chr. Nielsen.

- Vi har lavet flere prøvetryk af børsprospektet, som vi har testet i markedet. Det har været meget positivt, også blandt de private investorer. Indtjeningen i Danware er meget overbevisende. Desuden er risikoen mindre på Københavns Fondsbørs sammenlignet med en børsintroduktion på Nasdaq, som det var tilfældet med GN Store Nord Nettest, siger Steen Chr. Nielsen.

Stor risiko

Danware sælger 1,68 millioner aktier á fem kroner til en kurs på 270-320. En meget høj pris med stor risiko ifølge flere analytikere. De frygter, at indtjeningen vil falde, når salg og distribution skal udbygges markant for at fortsætte væksten. På trods af en rekordindtjening på 51 procent er omsætningen i dag trods alt ?kun? 86 millioner kroner (2000). Aktieprisen betyder, at Danware med i alt 3,84 millioner aktier bliver værdisat til godt 1,2 milliard kroner ved maksimumkursen 320.

Det er 43,8 procent af selskabets aktier, som er til salg på Fondsbørsen, mens aktiemajoriteten på 56,2 procent bliver hos de fire stiftere, som bl.a. er den administrerende direktør Peter Grøndahl. Han og de tre andre stiftere indkasserer halvdelen af udbuddet på 538 millioner kroner. Den anden halvdel på 269 millioner kroner skal bruges til at gøre Danware endnu større og købe virksomheder.

Danware-chefen Peter Grøndahl Nielsen er ikke bekymret for de langt større konkurrenter Symantec, IBM, Intel, Computer Associates (CA) og Microsoft.

- Symantec har over halvdelen af markedet med specielt software til fjernkontrol af computere. Men springet er ikke stort op til 2. og 3. pladsen. Vi voksede 50 procent sidste år, totalmarkedet voksede 15-20 procent, så vor markedsandel i dag er større end IDC-målingen på fem procent i 1999. Og vi frygter ikke konkurrencen i de generelle softwaresuiter fra IBM, Intel, CA og Microsoft, eller at fjernkontrol bliver en gratis standard i styresystemer som eksempelvis Windows, siger Peter Grøndahl Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere