IT-branchen leverer Danmarks bedst uddannede invalidepensionister. Sådan karakteriserer stresscoach Henrik Krogh situationen.
Han arbejder med stress og psykisk arbejdsmiljø fra en mere alternativ vinkel ? han holder foredrag, muntre som regel, har oprettet hjemmesiden Oxyfine.dk, som kun handler om samme emne, og så træner han IT-folk individuelt i at klare presset.
? Jeg oplever 30-32 årige IT-folk, der må søge invalidepension, fordi de har kørt sig selv for hårdt. De bryder simpelthen sammen, fordi kroppen og hjernen ikke kan mere. Nogle af dem må ud af arbejdsmarkedet, siger Henrik Krogh.
Det bekræfter pensionsservicedirektør Karin Kjemtrup fra PFA:
? Det er et stigende problem især i IT-branchen og blandt yngre ledere og mellemledere. Vi ser depressioner, der stammer fra stress, hjerneblødninger, blodpropper og udbrændthed hos helt unge ? sidst i 20?erne og først i 30?erne. Tidligere var det forbeholdt folk i 40?erne og 50?erne, siger Karin Kjemtrup.
PFA kommer ind i billedet, typisk ved en sygemelding, hvor den ansatte skal finde ud af enten at komme tilbage på arbejdet eller finde en anden løsning.
? Vi gør meget for at få folk på banen igen, så de kan arbejde videre. Men i nogle tilfælde skal de have invalidepension i en ung alder, siger Karin Kjemtrup.
De bedste medarbejdere
Inden det kommer så vidt, går folk ofte i behandling hos blandt andre Tom Malling, Psykologcentret Trekanten i København. Trekanten tilbyder en aftale til virksomheder, der betyder, at virksomheder tilbyder en medarbejder de nødvendige samtaler hos en psykolog.
? Vi får en del ansatte i IT-branchen. Nogle kommer via virksomhedsaftalerne, andre henvender sig selv og betaler selv. De kommer med forskellige symptomer, men fælles for dem er, at de har overskredet grænserne for, hvad de kan formå, siger Tom Malling.
? Det er også typisk, at det er de gode og dygtigste medarbejdere. De er meget ansvarsbevidste, har en veludviklet samvittighed og er meget engagerede i deres arbejde. Det er typisk mennesker, der har arbejdet utroligt meget, og som har glemt, at kroppen holder op med at kunne fungere lige så godt, når de bliver sidst i 20?erne eller begyndelsen af 30?erne. Når de så ikke kan klare det samme, begynder de at tro, at det er dem selv, der er noget galt med. Men det er det ikke. Kroppen tænder bare nogle vigtige advarselslamper, og det er jo et held for dem.
Tegn på styrke
Tom Malling anbefaler nogle gange, at medarbejderen sygemelder sig i længere tid, så krop og psyke kan få tid til at blive genopbygget.
? Jeg oplever ofte, at de synes det er frygteligt og et tegn på svaghed, hvis de må sygemelde sig. Men jeg taler med dem om, at de i virkeligheden er heldige, og at det er en styrke. De har nogle sunde alarmklokker, der ringer, inden de dør af det. For det er jo sagens kerne. Der er stor risiko for, at det fører til dødsfald, hvis man overhører signalerne og bare fortsætter linen ud.
Læs flere artikler om stress her