Nej, siger han gnavent. Det skal bare være færdigt.
Rundt på hælen og væk er han. Det er blevet værre det seneste år. Kun korte barske beskeder og trusler mellem linierne. Når chefen er stresset, smitter det.
- Lederen har ansvaret for et ordentligt psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne. Men også for sit eget arbejdspres og sine egne arbejdsvilkår. Jeg møder klart flere ledere, der skal leve op til barske krav. Der er god grund til at undersøge lederens arbejdsvilkår nærmere, siger Marianne Boje Andersen, der er cand.psyk. og ledelseskonsulent i Ledernes Hovedorganisation. Hun underviser i stress og psykisk arbejdsmiljø.
Kan man sige, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et spørgsmål om dårlig ledelse?
- Det kan man faktisk godt sige. Det er svært at forestille sig en arbejdsplads, der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø og meget stress, samtidig med, at der er en velfungerende ledelse. En undtagelse kan være, hvis den enkelte medarbejder er så pligtopfyldende, at det er umuligt at få vedkommende til at gå hjem efter endt arbejdsdag. Men også her skal lederen hjælpe medarbejderen med ikke at køre sig selv ned, for eksempel ved at sende vedkommende hjem, siger Marianne Boje Andersen.
Flere krav til lederne
Hun taler om det faste problem, der som regel medfører stress; Ubalance mellem ressourcer og krav. Når der er flere og større krav, end der er ressourcer til. Ressourcer kan være lige fra lederens egne kvalifikationer, antal medarbejdere, penge og tid.
- Lederen har som regel også en leder. De fleste ledere er ansat af andre, der stiller krav til dem, og vi ser mere og mere, at de krav er for store, siger Marianne Boje Andersen.
Tidligere blev en leder typisk overbelastet så meget, at kroppen begynder at reagere, i slutningen af 40?erne og begyndelsen af 50?erne. Men nu kommer der unge ledere med kraftige reaktioner på stress.
Arbejder når familien sover
- Jeg kan registrere, at alderen er faldende. Nu møder jeg ledere i midten af 30?erne, der har klare tegn på overbelastning, fortæller Henrik Villumsen, der er cand.psyk, selvstændig erhvervspsykolog og har undervist i ledelse på DIEUs ledertræningskurser siden 1990.
I 1995 fortalte han et hold kursister, at udviklingen snart ville vende. Udviklingen ville gå i retning af, at arbejdsgiverne i langt højere grad ville gå efter at ansætte medarbejdere, der også ønskede et privatliv og et familieliv, der fungerede samtidig med arbejdet. En ansøger, der siger ?okkedog, jeg har ingen problemer med overarbejde,? ville ikke blive ansat. Nu seks år senere holder han ikke fast i ideen mere.
- Det er ikke blevet sådan, - snarere tværtimod. Deltagerne på kurserne fortæller om, at de måske nok kan gå for at hente barnet i institution, - men så møder de klokken syv om morgenen, læser e-mails om aftenen og arbejder eventuelt, når resten af familien er gået i seng. De kompenserer på andre tidspunkter, siger Henrik Villumsen.
Den samme oplevelse har fagforeningen Prosa, der organiserer omkring 13.000 IT-ansatte og studerende.
- Jeg mener, at IT-branchen har et problem i forhold til uddannelse af ledere. At være leder handler ikke kun om teknisk og faglig dygtighed, men om at kunne faget ledelse. Nogle af vores medlemmer kommer og fortæller frygtelige mobningshistorier, hvor det enten er lederen, der står bag, eller ledelsen bakker op om mobning, siger Eva Christensen, faglig sekretær i Prosa.
Læs flere artikler om stress her
