Hewlett-Packards danske direktør Chris Jansen bekræfter i en pressemeddelelse i dag moderselskabets holdning til planerne om en fusion mellem HP og Compaq. Fusionen skal gennemføres som planlagt, den er et led i virksomhedernes effektive strategi, hedder det.
- Vi er skuffet over den skepsis, som nogle af vores aktionærer - herunder
familiefondene med 18% af aktierne - har til fusionen, men samtidig har vi
et ansvar for alle vores aktionærer, siger Chris Jansen.
På denne baggrund fastslår Hewlett-Packards administrerende direktør i Danmark, at Hewlett-Packard og Compaq holder fast i fusionsplanerne. (red)