CAD, PLM og den tunge industri

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. februar 2005.


Det er fremstillingen af verdens mest komplekse produkter, der har drevet udviklingen af PLM.

Det er automobil-, fly- og rumfartsindustrien, der udvikler og fremstiller verdens mest komplekse produkter, der har været drivkraften i udviklingen af PLM-systemerne.
Et rutefly og en rumfærge er simpelthen de mest komplekse produkter, som man design-, konstruktions- og fremstillingsmæssigt set kan forestille sig. Og det er fra den industri, PLM er opstået. Man har brug for at kunne holde styr på de enorme mængder data, der genereres i CAD-systemet (Computer Aided Design).
PDM, Product Data Management, er en del af PLM, hvor PDM er datastyringssoftware og PLM er hele processen og selve ideen om integreret produktudvikling.
Som virksomhed går man ikke bare ud og køber et PLM-system, lige så lidt som man shopper et ERP-system ned i kurven. Virksomheden skal først og fremmest fremstille noget for overhovedet at have brug for det. Med et PLM-system kan man følge samtlige data på samtlige komponenter og processer i produktionen.
Det siger sig selv, at ophobningen af data ved fremstillingen af et rutefly, for eksempel, er enorm. I Danmark har vi ingen flyproduktion, og de store PLM-systemer hører da også til i udlandet. Men som underleverandører til en del af den produktion, har danske produktionsvirksomheder også brug for PLM. Tag blot Terma, der er laver komponenter til våbensystemer.

PLM er altså ikke blot en teknologi. Det er en måde at gøre tingene på, hvor processerne er lige så vigtige som data. PLM handler lige så meget om, "hvordan tingene fungerer" som om, hvad, der bliver fremstillet.
I 1990'ernes blev livscyklusbegrebet udvidet fra at skulle styre primært mekaniske elementer i en produktion, til også at inkludere elektronik og software, som blev - og stadig bliver - en større del af de fleste produkter.
De fleste CAD-leverandører har plug-and-play-PLM-løsninger til deres egne CAD-systemer. I PTC's tilfælde er deres PLM-løsninger såkaldte links til deres CAD-system, ProEngineer. Deres PLM-løsning hedder Windchill, og links'ene retter sig mod helt specifikke produktionsbehov og bærer navne som PDM Link, Project Link og Dynamic Design Link.
Hos UGS hedder PLM-produkterne NX og TeamCenter. Under det hele svæver UGS's hovedprodukt, CAD-kernen Parasolid.
IBM har to løsninger til styring af produktdata. Det er SmarTeam og Enovia fra Dassault Systemes. SmarTeam er rettet mod forskellige CAD-systemer, mens Enovia bruges sammen med CAD-systemet Catia.

PLM-begrebet dækker over integration af tekniske data og teknisk administrative it-systemer. Nogle ser PLM som kombinationen af udviklingssystemer som 3D-CAD og tekniske analysesystemer (CAE) med systemer til styring af data fra disse systemer på dokumentniveau kombineret med integration på styklisteniveau til ERP-systemer.
Andre opfatter en central del af PLM som komplekse systemer til styring af produktinformation (PDM-systemer) baseret på produktmodeller snarere end på en dokumentstruktur.
Men definitionen på PLM varierer. Akronymet er opfundet af den franske flyudvikler Dassault Systemes i 1999, og udtrykket er siden blevet adopteret vidt og bredt.

Boks:
Product Lifecycle Management 
Alle har talt ERP, hvor de fleste burde have talt om PLM, Product Lifecycle Management. Behovet for at kunne binde alle administrative, design- og produktionsmæssige faser sammen i et system er vokset i kraft af øget globalisering og outsourcing.

Billedtekst:
PLM opstod i flyindustrien, fordi et fly er noget af det mest komplicerede man design-, konstuktions- og fremstillingsmæssigt set kan forestille sig. Her ses samling af en flymotor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere