Det kan godt være, at Danmark befinder sig i den værste økonomiske krise siden 2. Verdenskrig, men det skorter ikke på forslag til, hvordan landet uden høje bjerge, ved hjælp af it kan arbejde og effektivisere sig ud af lavpunktet.
Det viser Computerworld-læsernes engagement i hvert fald, når man spørger dem, hvordan Danmark potentielt kan redde skindet på næsen og holde milliarderne indenfor landets grænser, hvis man ikke ligefrem skal til at hugge efterlønnen i småstykker.
Læserne har på mails og i den offentlige debat givet udtryk for mange konstruktive, skæve og spøjse ideer, som Computerworlds redaktionen nu vil overbringe til landets it-ordførerer og -politikere.
Forslagene drejer sig ikke kun om, hvordan Danmark kan barbere i de omkring 18 milliarder kroner, som det offentlige ifølge analysehuset IDC årligt bruger på it, men også hvordan konkrete it-investeringer kan hjælpe med til at effektivisere den offentlige sektors bundlinje mere generelt.
It-operationer på sygehusene
Blandt andet vil politikerne kunne se, at Computerworld-læserne har kigget sundhedssystemet efter i sømmene, og flere mener, at der på landets sygehuse kan hentes milliardvis af kroner i effektiviseringer på længere sigt.
"Som den finansielle sektor, telesektor og e-handel har gennemført, skal kunden (patienten) tænkes ind som det centrale omdrejningspunkt - organisering i hospitaler, praktiserende læger og apoteker vil så være sekundært "frontoffice" og "backoffice" funktioner," foreslår Peter Rahr, som til dagligt sidder som it-leder hos A.P. Møller-Maersk.
Han påpeger, at informationteknologies effekt blandt andet bliver en fuld, digital grænseflade, outsourcing af behandlingsfunktioner og en optimering af distributionskanalen - ved eksempelvis måling i hjemmet ved hjælp af it-udstyr og udlevering af recepter over mails.
Det altomfavnende sundhedssystem
Samtidig ligger der i Peter Rahrs optik en stor udfordring i, at der skal investeres og centraliseres fra politisk hold i et altomfavnende it-sundhedssystem med borgerne i centrum, hvor sundhedspersonalet samtidig slipper for at logge ind og ud af otte systemer, og hvor sygehusenes it kan "tale" sammen på kryds og tværs.
"Så er der nok også brug for en 80/20 procent-betragtning, da for eksempel forskning og uddannelse vil stille nogle yderligere krav (til systemet, red.). Men selv for de 80 procent er 16 milliarder kroner om året i netto-effektiviseringsgevinster et yderst konservativt estimat - og i hvert fald realiserbart inden den sidste efterlønner er gået på pension," mener Peter Rahr med henvisning til, at man i it-projekter taler om, at 20 procent af tiden går på at udvikle de løsninger, som 80 procent af brugerne kan anvende og vice versa.
Andre læsere påpeger også, at der skal centraliseres for at effektivisere sygehusvæsenet - ikke mindst på de elektroniske patientjournaler, der dog er planlagt til at blive barberet ned fra 1990'ernes vilde EPJ-knopskydninger i alle amter til ét landsdækkende system i 2013.
"Er det for eksempel nødvendigt, at hvert eneste hospital skal opfinde deres eget digitale dikterings-system og skal opfinde den dybe tallerken igen og igen, hvilket resulterer i, at mange af de nyopfundne systemer virker håbløse i forhold til systemer, som allerede virker?" spørger Erik Brøndum retorisk.
Open source åbner for muligheder
Flere læsere hævder også, at en fyring af Microsoft og andre store it-giganter til fordel for open source-software vil være vejen frem til - om ikke økonomisk frelse, så til heftige besparelser.
Tidligere har en knap 10 år gammel undersøgelse hævdet, at indførelsen af open source-software i det offentlige kan spare "flere milliarder" kroner.
Her skal det dog nævnes, at analytikerne hos IDC med baggrund i en opgave for Microsoft har regnet sig frem til, at Windowsfabrikken "kun" sælger software til det offentlige for godt en halv milliard kroner.
Skatter kræver ikke it
Opkrævning af restskatter, med eller uden hjælp af it, fylder også godt op i debatspalterne og i Computerworlds redaktions-mail.
"Hvis man nu startede med at inddrive de cirka 72 milliarder kroner, som der skyldes i skat, så behøver man ikke tale om afskaffelse af efterlønnen de første fire år," skriver komunal it-udviklingskonsulent Lennart Kristjansson og fortsætter:
"Men regeringen har jo udsultet Skat i en sådan grad, at Skat ikke har ressourcerne, ligesom de heller ikke har ressourcerne til at retsforfølge de virksomheder, der er lidt for kreative med deres selvangivelse," lyder det med henvisning til de massive sparerunder, som Skat har været igennem de seneste år.
Fjern politikerne fra it-beslutningerne
Anders Kinnerup er helt anderledes optimistisk:
"Sæt al nødvendig ressource ind på at få inddrevet de skatter som privatpersoner såvel som firmaer unddrager sig fra at betale. Det er vist oven i købet en overkommelig opgave - det drejer sig kun om i omegnen af 4.000 skyldnere," skriver han.
Andre tænker helt og aldeles ud af skatteboksen, når der skal stilles forslag til, hvordan Danmark kan indhente de manglende milliarder.
"Afskaf alle former for person- og virksomhedsskat, og forhøj momsen tilsvarende, så det tabte provenu dækkes. Det ville spare det meste af skattekontrollen og tilhørende it-systemer, offentligt personale, kontrol - og sort arbejde ville ikke eksistere, skriver Peter Almer Frederiksen, som dog indrømmer, at grænsehandlen vil blive et problem.
"Men så må vi jo bare se at få de andre lande med på ideen!"
Manglende it-forståelse hos ledere
Andre Computerworld-debattører hæfter sig i stedet ved, at mange forslag næppe har den store, brede appel til vælgerne, selv om en bedre offentlig anvendelse af it og forretningsgange kan spare mange, mange milliarder.
"Offentlige topledere kan privat arrangere detaljerede rejser i fjerne lande, og de kan købe og sælge via diverse hjemmesider. Men, når de møder på arbejde, så går de på papiret og forstår ikke den teknologi, deres organisationer har til rådighed," skriver Jens Wolf Jespersen.
Og den manglende it-forståelse er den direkte årsag til, at kæmpe-besparelser fosser ud af offentlige myndigheder, mener Jens Wolf Jespersen.
"Trods milliardinvesteringer i ESDH, økonomisystemer og projektstyringsværktøjer, så anvendes systemerne ikke direkte af beslutningstagerne. Dermed mangler topledelsens engagement i implementeringsprocessen, og der er ringe digital understøttelse af ledelsen," skriver han.
Jens Wolf Jespersen fortsætter argumentationen med, at når de centrale informationer så løber uden om de dyrt indkøbte it-systemer, vil dokumenter og regnskaber ligge mange forskellige steder i mail-indbakker, foldere og på printet papir.
"Data er ikke ajour, og der bruges meget store ressourcer på at minimere fejl. I minsteriernes nul-fejlkultur kalder denne tilstand på et ressourcebehov, der kan gøres op i milliarder af kroner," vurderer han.
Få politikerne væk fra teknologien
Andre læsere hævder samtidig, at landets beslutningstagere på Christiansborg er de sande it-analfabeter, når det kommer til at indse potentialet i brugen af nuller og et-taller.
"Den allerbedste måde at spare penge via it, er ved at fratage danske politikere enhver indflydelse på, og magt over, offentlig it," pointerer Computerworld-læser Ole Sauffaus.
Han mener, at det ville være meget mere givtigt at lade et panel af it-eksperter udtænke, iværksætte og administrere al udviklingen af den offentlige it ud fra et rammebudget.
"Politikerne, embedsmænd, borgmestre, direktorater, etater, direktører, overlæger og andre involverede holder bare kæft, og gør som panelet befaler. Tjulahop... pludselig ikke flere kuldsejlede eller otte år-forsinkede projekter og tumpe-designede ubrugelige it-systemer i det offentlige," skriver Ole Sauffaus.
En anden af Computerworlds faste debattører, Stephan Engberg, skifter spor og kører mod bredere endestationer.
"Ingen tvivl om, at det offentlige system og navnlig politikerne er rigtigt dårlige til it-området. Men der ligger et større problem. Rådgivningen af politikerne og den offentlige forvaltning er mindst lige så dårlig," skriver Stephan Engberg, som også kommer med en konkret opsang til politikerne - og os andre:
"Vores absolut største problem er mangel på effektiviseringsdrivere i den offentlige sektor, som gør, at digitaliseringsstrategien som den aktuelt praktiseres med one-size-fits-nothing, central monopolisering og tvungne forsimplede "enhedsservices" har en stærkt negativ business case for samfundet."
