Sådan opfanger du online-sladder om din virksomhed

Se hvilke smarte online-værktøjer du skal bruge, hvis du vil fange dårlig omtale i opløbet.

Artikel top billede

Alle erhvervsdrivende er interesseret i at vide, hvad deres kunder tænker om dem. Og på internettet er det rent faktisk muligt at få et indblik I, hvad kunderne mener om dit produkt.

Der findes en række internet-tjenester, der gør det muligt for dig at lægge øret til nettet og lytte til, hvad der bliver sagt om dit produkt online.

Den slags tjenester kan være afgørende, hvis du vil fange dårlig omtale og gryende utilfredshed i opløbet.  

En af de tjenester er Googles Me on the Web, som søgegiganten løftede sløret for i sidste uge.

Me on the Web er ikke nogen revolutionerende service, men snarere en forsimpling af Google Alerts, som har eksisteret i efterhånden en del år.

Men ikke desto mindre er det en let, simpel og effektiv metode, hvis du ønsker at holde dig ajour om, hvad der bliver sagt om dit produkt på nettet.

Sådan gør du

Du kommer i gang med Me on the Web ved at gå ind på Googles Dashboard, eller som Google kalder det på dansk: betjeningspanelet.

Den hurtigste måde at finde Google Dashboard på er ved at taste Google.com/dashboard i din adresselinje og efterfølgende logge ind med din Google-konto.

Når du er logget ind på Google Dashboard, vil du se punktet "Me on the Web", der er placeret lige under dine konto-informationer.

Her klikker du på "konfigurer søgeunderretninger for dine data," hvorefter det bliver muligt for dig at indstille, hvilke informationer Google skal holde øje med for dig.

Google foreslår automatisk, at den kan sende dig en mail, når dit navn og din e-mail-adresse dukker du op i Google søgninger, men ved at klikke på knappen "tilføj underretning" kan du også selv tilføje andre informationer.

Du kan eksempelvis tilføje din virksomheds navn, hjemmesideadresser eller andre informationer, som du vil holde øje med. Men det kan også være en god idé at holde dig underrettet om dine konkurrenter og nøgleord, der relaterer sig til din branche.

Sådan holder du øje med sociale netværk

Du vil modtage informationerne fra Google på mail, og du kan selv vælge, om du vil modtage mailen en gang om dagen, en gang om ugen eller løbende, når der dukker nye informationer op på nettet. 

Når du er færdig med at tilpasse dine søgeord, klikker du på gem, og Google er nu klar til at spionere på nettet for dig. 

Læg desuden mærke til, at du i Googles Dashboard lige under punktet "konfigurer søgeunderretninger for dine data" finder tre links, hvor Google giver gode råd til, hvad du kan gøre, når der dukker uønskede søgeresultatet op om dig på nettet

Her er de sociale alternativer 

Ud over de informationer, der er tilgængelige i Googles søgemaskine, kan der også flyde en bunke informationer om dig og din virksomhed rundt på de sociale netværk.

Men en række virksomheder har specialiseret sig i at gennem-trawle informationerne på sociale netværk som Twitter. 

En af de virksomheder er Twilert. På mange måder minder Twilert.com om Googles Me on the Web. Dog virker Twilert endnu mere brugervenlig.

Du logger ind med enten din Twitter-konto eller Google-konto, og med få klik kan du designe en såkaldt twilert.

Det er kort sagt en søgning efter nogle bestemte ord på Twitter, som Twilert dagligt eller ugentligt sender dig resultatet af per email. 

En mere avanceret udgave af det samme koncept er hjemmesiden Socialmention.com, der ikke bare kan udføre søgninger på Twitter, men også gennemsøger en lang række andre hjemmesider og sociale tjenester. 

Af Social Mentions hjemmeside fremgår det, at virksomheden overvåger mere end 100 forskellige net-kilder. Heriblandt Twitter, Facebook, Youtube og Google. 

Når du går ind på Socialmention.com, kan du vælge at søge direkte i søgefeltet, der møder dig på forsiden, eller du kan vælge at klikke på "create an alert". 

Vælger du at søge direkte i søgefeltet, skal du dog have lidt tålmodighed, fordi siden er ret lang tid om at gennemføre din søgning. 

Hvis du vælger "create an alert", minder funktionen meget om den, som du også finder hos Google og Twilert, hvor du kan vælge at få en daglig afrapportering om, hvor ofte eksempelvis din virksomhed bliver nævnt på sociale medier. 

Ud over at oplyse dig om, hvordan din virksomhed bliver omtalt, giver Social Mention dig også en række statistikker, der blandt andet oplyser om, hvor mange gange dit søgeord er blevet brugt i en negativ eller positiv sammenhæng.

Læses lige nu

    Annonce

    Fødevarestyrelsen

    DevOps-medarbejder til .NET løsninger

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Computerworld Cyber Briefing: Cyberresiliens

    De fleste organisationer har en plan for recovery. Få ved dog, hvilke systemer der skal op at køre først for at holde forretningen i gang. Kom med, når vi ser nærmere på, hvordan Cohesity, Dustin og HPE hjælper organisationer med at definere og...

    It-løsninger | Horsens

    Dynamics AX og FO: Næste kapitel for din virksomhed

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse