Google Street Views biler kørte Danmark tyndt og fotograferede gader og stræder. Samtidig sniffede de trådløse netværk, som danskere havde været så naive, uvidende eller godmodige at lade stå åbne.
Googles sniffeudstyr skiftede kanal omtrent fem gange i sekundet, men selv om søgegiganten derfor kun opsnappede fragmenter af data, røg der alligevel sårbare ting i nettet. I Frankrig sniffede Google både kodeord og emails. Gad vide om søgegiganten ikke også har fået fat i et og andet fra de danske hjem. Alt hvad de danske myndigheder, Datatilsynet, gjorde, var at give en reprimande og kræve procedurer ændret og data slettet.
ComON ringede til to danske netaktivister, den ene fra IT-Politisk Forening, den anden fra Piratpartiet, for at høre, hvad de syntes om hele sagen.
De delte stort set samme holdning: Google gjorde noget forkert, og søgegiganten samler skræmmende mange data, men den største trussel mod danskernes ret til privatliv, kommer ikke fra den altomfavnende søgegigant. Google kan man – som regel – blot lade være med at bruge.
Truslen kommer fra staten, som registrerer danskerne, om man vil det eller ej, synes de.
”Politikere bekymrer sig ikke for privatliv,” mener Niels Elgaard Larsen, formand for IT-Politisk Forening.
Ikke tillid til politikere
Socialdemokraterne og SF har ellers taget sagen om Google Street View op med justitsminister Lars Barfoed (K).
”Jeg forventer mig ikke det store. Hvad skulle de gøre? Politikerne kan jo ikke bare give Google en bøde. Det virker ikke voldsomt konkret, men jeg kan selvfølgelig tage fejl,” siger Niels Elgaard Larsen.
En af politikerne, der går op i privacy, hedder Benny Engelbrecht og er Socialdemokrat. Han hævder, at han er en af de få politikere, der går op i retten til privatliv, når det kommer til internet og software.
”Jeg er forholdsvis alene med min bekymring om privatlivsbeskyttelse,” siger Benny Engelbrecht.
Det er for komplekst og akademisk for mange politikere at forholde sig til, mener han.
Når det kommer til at sørge for, at virksomheder som Google opfører sig korrekt, er Niels Elgaard Larsen ikke begejstret for de danske politikere.
”Når det er de samme politikere, som har lavet logningsbekendtgørelsen, så forventer jeg mig ikke så meget,” siger netaktivisten.
Den danske logningsbekendtgørelse førte til, at telefirmaer skulle logge telefonsamtaler, internettrafik og sms’er. Loven blev til på grund af et EU-direktiv, men de danske politikere gik længere, end direktivet krævede.
Dobbelt med Google
Niels Elgaard Larsen har selv en Google-konto til testformål, og han har det dobbelt med søgegiganten og dens massive indhentning af oplysninger for at kunne markedsføre.
”Det er problem, at de opsamler skræmmende meget information om borgerne, men på den anden side, så er det en tjeneste, som borgerne bruger, fordi det er nemt. Folk bruger det frivilligt,” siger Niels Elgaard Larsen.
Han har dog en stikpille til søgegiganten.
”Google Analytics er rimelig grim,” siger han.
Google Analytics registrerer, hvilke sider på internettet man henter. De fleste medier – og mange andre hjemmesider - bruger tjenesten til få oplysninger om de besøgende. Hvor kommer de fra? Hvad interesserer de sig for? Hvilke reklamer kan vi ramme dem med?
”Det er et problem, hvis man bekymrer sig om privatliv. Avisartikler siger meget om, hvem man er som person. Jeg bryder mig ikke om det. Jeg vil mene, at det er en krænkelse af privatlivet," siger han.
Selv om Google som oftest ikke hæfter en identitet til dataene, mener han alligevel, at en Google-ansat let vil kunne finde identiten på en person ved at kigge på trafikken og lægge to og to sammen.
Google tilbyder at blokere
Google har selv for nyligt tilbudt en add-on til Internet Explorer, Firefox, Opera og Chrome, så folk kan blokere scripts fra Analytics.
Det er fint, mener Elgaard, selv om han synes, at folk skulle vælge til i stedet for at vælge fra.
”Det burde være opt in, men det er bedre med en opt out end ingenting,” siger formanden.
Generelt er staten den største trussel mod privatlivets fred. Det mener både Niels Elgaard Larsen og formanden for det danske Piratparti, Ole Husgaard.
”Ved højtidelige lejligheder, kan vi godt tale om privatliv, men i reel politik har de fleste politikere ikke noget imod at krænke privatlivets fred, hvis det lige passer ind i en situation,” mener Ole Husgaard.
Han er formand for et protestparti, et mærkesagsparti, Piratpartiet. De går ind for fri fildeling og borgerrettigheder på internettet.
ComON ville snakke med Ole Husgaard om sagen med Googles snifferbiler. Den sag har piratformanden lagt bag sig.
”Jeg tror næppe, det har været Googles intention,” siger han om spionagen og tilføjer, at han synes godt om Google Street View, når blot ansigter er visket ud på billederne.
Han har det fint med, at Datatilsynet ikke politianmeldte Google for overtrædelsen
”Den beslutning respekterer jeg, at Datatilsynet er kommet frem til,” siger han.
Godt at få slettet data
Han synes, den danske tilgang, hvor Datatilsynet blot har krævet data slettet, er fin.
Socialdemokraten Benny Engelbrecht havde ellers foretrukket, at datamyndigheden fik data udleveret, så det eventuelt kunne bruges i en retssag som bevis.
Ole Husgaard er uenig.
”Vi ser et meget alvorligt problem med de regeringer, som har krævet at få disse data udleveret. Det var officielt for at retsforfølge Google, men krænkelsen af privatlivet er potentielt meget større, fordi mange flere får adgang til de data,” mener han.
Piratpolitikeren er mere bekymret for Googles generelle registrering.
”Vi ser med bekymring på de ganske gevaldige datamængder, som bliver registreret hos Google. Det er ikke blot søgning, men også add on-produkter som Gmail, Google Docs og Analytics,” siger Ole Husgaard.
Selv om Google som oftest anonymiserer brugerne ved at slette dele af IP-nummeret, så mener han ligeledes, at en Google-ansat fikst ville kunne finde frem til en person.
”Det vil være ret trivielt for dem at finde ud, hvad folk har gjort på nettet med de store datamængder, de har,” mener han.
Ligesom Niels Elgaard, påpeger han:
”Det er privat, det er ikke tvungen registrering,” siger han.
Staten trænger ind
Han er selv skuffet over, at offentlige myndigheder kan trænge ind i en bolig – som ellers skulle være ukrænkelig. Det er set ved de sager, hvor Antipiratgruppen tidligere har bedt fogeden om lov til at tjekke en borgers udstyr for piratfiler. Desuden er han imod det forslag, som Kulturministeriets antipiratudvalg og oppositionen har haft fremme om at sende advarselsbreve ud til formodede netpirater.
”Undskyldningen med, at folk, der har rent mel i posen, ikke har noget at skjule, den holder ikke. Det er et spørgsmål om værdighed,” mener Ole Husgaard.
Niels Elgaard Larsen fra IT-Politisk Forening mener, at den nye NemID er et eksempel på, at staten ikke går op i at sikre borgernes privatliv. Hvor borgerne med den gamle digitale signatur havde en nøgle liggende på egen computer, så har de nu et nøglekort og en nøgle liggende på en server hos PBS, siger han.
”Man kunne have brugt den gamle log ind. Nu har man løsning, hvor staten skal opbevare borgernes nøglekort,” siger han, irriteret over den nye løsning.
Ikke undslippe staten
Når han går mere op i, hvad staten foretager sig end Google, skyldes det, at man som borger umuligt kan undslippe staten. De digitale tjenester breder sig, og papiret er på vej ud.
”Staten giver ikke mulighed for opt out,” siger han.
Han er dog en smule fortrøstningsfuld, efter nogle politikere, som Benny Engelbrecht, bekymrede sig for Googles snifning af de åbne netværk.
Politikerne får øjnene op for sagerne, når medier skriver om en sag. Det er sket i sagen om Google Street View, vurderer han.
”Politikerne er begyndt at se, at de skal til at bekymre sig om privatliv,” vurderer Niels Elgaard Larsen.
Man kan læse om Googles politik for registrering af oplysninger her.
