En gren inden for udvikling af computere går i retning mod, at computeren skal forstå sin ejermand, og dermed lette en række arbejdsfunktioner. Nogle mener, at det kræver, at computerne udstyres med følelser, mens andre betakker sig for computere som er glade, sure eller triste.
Professor Don Normans nye bog »Emotional Design«, retter fokus på, hvilken betydning vores følelsesmæssige engagement har, når vi vælger tøj, TV, bil og andre forbrugsgoder, f.eks. computere. Ifølge Don Norman spiller følelserne en central rolle for vores valg.
»Det er en nyttig funktionalitet, som evolutionen har udstyret os med, så vi ikke skal tænke over alt. Vi kan bare reagere,« skriver Don Norman, som mener, at følelsesmæssige reaktioner kan være af afgørende betydning i pressede situationer.
Denne nyttige funktion, som følelserne har for os, mener Don Norman, skal overføres til computere og robotter.
Han er ikke alene med sin idé om, at computere skal udstyres med følelser. Professor Rosalind Pickard, udvikler af kunstig intelligens, bidrager til Don Normans tese: »Jeg var ikke sikker på, at computere burde have følelser, indtil jeg skulle skrive om, hvordan en computer kan reagere intellektuelt på vores følelser, uden selv at kende til følelser. Jeg konkluderede, at det nemmeste ville være at udstyre dem med egne følelser.«
Charles Arthur diskuterer emnet i en artikel i The Independent, men mener i modsætning til Norman og Pickard ikke, at computere bør have følelser.
Arthur tror på, at det til en vis grad og i en eller anden udformning på sigt er muligt at udstyre en computer med følelser, men han mener ikke, at en computers følelsesmæssige og intellektuelle samspil kan nå et niveau, hvor det kan blive konstruktivt. Tværtimod.
Især er han skeptisk i forhold til, at mennesker, som ellers har så svært ved at forholde sig til hinandens følelser, også skal til at forholde sig til computere med følelser.
For tiden er mange forskningsprojekter under udvikling, som går ud på at lære computeren at fortolke menneskers følelser.
Eksempelvis arbejder et hold forskere fra Brunel University i London på en teknik, der skal lære computeren at forstå menneskelige følelser. Essensen i teknikken er, at computeren skal tolke menneskelige udtryk på samme måde, som vi tolker vores medmenneskers følelser ud fra deres ansigtsudtryk.
Et andet amerikansk forskerprojekt går ud på at udvikle en robot til folk, som har brug for en, der altid forstår dem og viser sympati, både når det går godt, og når det går skidt. Denne robot aflæser på samme vis, som i ovenstående eksempel, folks følelser.
Det tager årevis at programmere computere til at fortolke folks følelser, og muligheden for også at udstyre computere med egne følelser er endnu rent teoretisk.
