Microsoft har startet den offentlige beta-test af firmaets nye søgemaskine, MSN Internet Search. Søgeteknologien er licenseret fra teknologifirmaet Inktomi, der også har leveret søgeprogrammer til Hotbot og Excite. Microsoft annoncerede allerede for et år siden, at firmaet ville udvikle en søgemaskine, der skulle integreres med MSN-portalet. På et senere tidspunkt vil søgemaskinen blive udvidet med et redigeret katalog over web-steder, som det kendes fra Yahoo, og Internet Search skal dermed konkurrere direkte med andre store net-portaler som Netscape's Netcenter, Excite, Yahoo og Lycos.
Søgemaskinen skal integreres med Microsoft's Start-hjemmeside. Beta-udgaven findes på http://search.msn.com/.