CBB Mobil dumper prisen på MMS-beskeder

Discount-selskabet CBB Mobil antyder karteldannelse i forbindelse med MMS-beskeder, og sænker prisen på billedbeskederne.

Mobilselskaberne bekriger hinanden som aldrig før. Priskrigen har raset på både minutpriser, abonnementspriser og udgiften for at sende SMS-beskeder. Men at en MMS skal koste tre kroner, det har kombattanterne kunnet blive enige om. Prisen er den samme over hele linien.

I midten af september blæser discount-selskabet CBB Mobil dog til kamp. Selskabet sætter prisen på en MMS til 1,99 kr. - mere end en krone billigere end prisen hos konkurrenterne.

»Det har været underligt at iagttage de andre selskaber fra sidelinjen. Mens de godt har kunnet finde ud af at kæmpe om prisen på de traditionelle mobilprodukter, er der påfaldende enighed, når det har handlet om MMS-beskeder. Her er prisen stiltiende fastsat til tre kroner, hvilket er alt for meget,« siger Teddy Søgaard Pedersen, adm. direktør i CBB Mobil.

Han håber på at selskabets initiativ vil starte en kædereaktion af prissænkninger hos de øvrige selskaber.

For nylig kunne CBB Mobil afsløre et økonomisk resultat for de første seks måneder af 2003 på 14,6 mio. kr. Med en kraftig vækst i antallet af kunderne, og den deraf følgende vækst i overskuddet, føler selskabet sig rustet til yderligere prissænkningerne i efteråret.

»Hvis man vil sælge enkel og billig mobiltelefoni til danskerne, kræver det, at man kan agere hurtigt på markedet. Man skal være lille og vågen - og det er vi,« siger Teddy Søgaard Pedersen.

»Vi har indrettet hele vores organisation - logistik, kundebetjening og alt andet - efter omkostningsbevidste principper. Man kan sammenligne vores succes med den, butikker som Fakta og Netto har på dagligvareområdet.«

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S