Folketinget blev vildledt om 3 strikes-indgreb

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg har på falsk grundlag godkendt, at Danmark på torsdag stemmer for EU's telekom-pakke. En vigtig paragraf, som skal blokere for lemfældig lukning af borgernes internet, er fjernet fra pakken.

Trods massiv modstand er det kontroversielle franske forslag, der skal begrænse piratvirksomhed på nettet ved at lukke for folks internetforbindelse, måske alligevel på vej som kommende EU-direktiv.

Det kan ske, hvis Danmark på torsdag som planlagt stemmer ja til EU's telekompakke uden det specielle amendment 138 - en tillægsparagraf, som EU-Parlamentet har vedtaget med stort flertal for at forhindre lemfældig lukning af borgernes internetforbindelse.

I fredags garanterede Videnskabsministeren ellers - via stedfortræder - overfor medlemmerne af Folketingets Europa-udvalg, at telekom-pakken skam stadig indeholder amendment 138. Videnskabsministeren fik på den baggrund bekræftet sit mandat til at stemme for pakken.

Nu viser det sig, at mandatet øjensynligt er givet på falsk grundlag: Medlemmerne af Europa-udvalget fik nemlig forkert besked.

Amendment 138 er tænkt som en stopklods for den franske lukningsmodel - kaldet 3 strikes and you're out - men som ComON i sidste uge kunne fortælle, er tillægsparagraffen røget ud af telekom-pakken undervejs i processen i EU-systemet, hvis formandskab for tiden bestrides af Frankrig.

Samtidig har "nogen" (læs: Frankrig) fået indført andre bestemmelser i pakken, som skal give mulighed for at internetudbydere kan pålægges at regulere brugernes "lovlige" og "ulovlige" indhold.

Men Amendment 138 er skam tilbage i telekom-pakken, så der åbnes ikke for 3 strikes i den udgave af pakken, som Danmark vil stemme for, fik medlemmerne af Europa-udvalget at vide i fredags, da sundshedsminister Jakob Axel Nielsen (K) på vegne af Helge Sander orienterede om sagen.

"Det var en meget klar melding om at amendment 138 er med pakken. Vi var flere, der specifikt spurgte til det" fortæller SFs Hanne Agersnap.

Samme melding kommer fra Lone Dybkjær (Rv) og Morten Messerscmidt (DF). De fortæller begge til ComON, at de på et direkte spørgsmål fik oplyst, at der ikke er 3 strikes-bestemmelser i telekom-pakken, og at amendment 138 ER med.

Ifølge Videnskabsministeriet talte parterne forbi hinanden da den komplekse lovpakke med hundredvis af ændringsforslag blev diskuteret.

Hvad der specifikt blev sagt kan offentligheden ikke umiddelbart få at vide. Normalt kan man følge netop Europa-udvalgets møder på nettet, men i fredags var kameraet, der bruges til webcastet, og som også bruges til referat-skrivning - gået i stykker.

"Men vi er jo flere, der kan bekræfte, hvad der blev sagt, så det er ikke det store problem," siger Lone Dybkjær.

Men den telekom-pakke, som Folketingets Europa-udvalg bemyndigede Helge Sander til at stemme ja til, indeholder IKKE amendment 138.

De afsnit, som skulle "snige" 3 strikes ind i pakken ved at åbne for indholdsregulering af ulovligt og lovligt indhold, er væk, men det samme er tillægsparagraffen, med dens signalværdi om at borgernes rettigheder ikke må krænkes af 3 strikes-systemer.

Takket være tekniske problemer i Videnskabsministeriets interne kommunikation blev fraværet af amendment 138 først endegyldigt bekræftet sent i går mandag, erfarer ComON.

Også andre steder kan man ved selvsyn konstatere, hvordan tillægsparagraffen glimrer ved sit fraværd, blandet andet hos den britiske akademiker Monica Horten, der driver denne http://www.iptegrity.com/" target="blank">blog, hvor hun så sent som i dag har analyseret den aktuelle version af telekom-pakken, der ligger klar til afstemning.

Hanne Agersnap har ved en tidligere lejlighed krævet Videnskabsministeren i samråd vedrørende grøn it. Samrådet finder sted i morgen onsdag, og ifølge Dybkjær, Messersmidt og Agersnap selv vil man bruge seancen til at ændre mandatet vedrørende telekom-pakken samt aftvinge Helge Sander en forklaring om fredagens fejlinformation.

"Hvis amendment 138 er væk og der åbnes for 3 strikes, så skal Danmark stemme nej til telekompakken," lyder det fra Morten Messerscmidt.

Videnskabsministeriet har her til formiddag informeret formanden for Europa-udvalget, Svend Auken, om at der er blevet begået en beklagelig fejl vedrørende orienteringen om telekom-pakken.

Læses lige nu

    AL Sydbank

    Afdelingschef til IT Servicedesk

    Københavnsområdet

    Danoffice IT

    Head of Business Enablement

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger analytisk stærk og erfaren medarbejder i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S