Hos softwarefirmaet Visio kan kunderne nu samle deres egne skræddersyede applikationer, der indeholder netop de funktioner, som man behøver. Grafikprogrammet Visio 5.0 kan købes som færdig pakkeløsning i tre udgaver, Standard, Professional og Technical. Med den nye eVisio-tjeneste på firmaets hjemmeside kan kunderne vælge mellem et stort udvalg af komponenter og få leveret det skræddersyede program på CD-ROM. Prisen svinger fra 225 til 575 dollars, mens den fulde udgave af Visio med alle komponenter koster 640 dollars. Programmet bruges til grafisk visualisering af organisations- og regnskabsdata i virksomheder.
(Kilde: PC World USA)