Her er Sonys svar på Natal

Sony har nu præsenteret sin nye bevægelsesfølsomme controller til PlayStation3.

Artikel top billede

Efter Nintendos store succes med sin bevægelsesfølsomme controller til Wii-konsollen arbejder både Microsoft og Sony på lignende controllere. Microsoft har fået stor opmærksomhed for sit Natal-projekt, men Sony arbejder også på sin egen Motion Controller til PS3.

Den nye enhed med navnet PlayStation Move blev officielt præsenteret i denne uge på Game Developers Conference i San Francisco. Den håndholdte enhed ligner en tv-fjernbetjening med en farvet kugle for enden. En videodemonstration kan ses på denne side hos Sony, hvor der også er et interview med en af firmaets topchefer om produktet.

Den skal sælges i en pakke sammen med PlayStation Eye-kameraet og en sub-controller, der er udstyret med en lille analog styrepind til tommelfingeren.

Kombinationen af den håndholdte enhed og kameraet skal gøre det muligt at registrere den nøjagtige bevægelse, vinkel og position i 3D-området for enheden.

Sony fortæller at Move indeholder et gyroskop med tre akser, et accelerometer med tre akser og en jordbaseret magnetfeltsensor. Den indeholder sit eget lithium-batteri og kommunikerer over Bluetooth med konsollen. Der er også en vibrationsfunktion og sfæren kan skifte farve, alt efter, hvad der sker i spillet.

Move-enheden skal lanceres på verdensplan i slutningen af året – det er omtrent samtidig med Microsofts Natal til Xbox 360.

Sony oplyser at 36 tredjepartsudviklere og -udgivere vil understøtte Move og der skulle være 20 spil til Move-platformen inden april næste år.

På Game Developers Conference har Sony blandt andet demonstreret et sværdkamp-spil i middelalderen og en kooperativ Move-version af spillet Little Big Planet, hvor den ene spiller kan dreje spilverden med den nye controller, mens den anden styrer spilfiguren med en traditionel controller.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse