De fleste amerikanske Internet-brugere foretrækker at åbne deres elektroniske post fremfor at læse papirbreve. En undersøgelse, som AmericanGreetings.com har foretaget med deltagelse af 1.000 brugere, viser at 60 pct. hellere læser e-mail end "snail-mail", mens 34 pct. foretrækker at sende et e-mail fremfor at foretage et telefonopkald. E-mail er dermed godt på vej til at blive den foretrukne kommunikationsform - hele 60 pct. ser e-mail som en "social aktivitet" og 76 pct. mener, at god net-etikette er vigtigere end gode bordmanerer.
Tre ud af fire Internet-brugere modtager personlige breve til deres firmaadresse. Blandt de adspurgte mænd svarede flertallet, at de åbner forretningsbreve før personlige e-mails, men resultatet blandt kvinderne var lige omvendt.
(Kilde: Nua, CNNfn)