NemID er SværID for ældre

Socialdemokraterne kalder videnskabsministeren i samråd efter kritik fra ældre.

Både ældre- og handicaporganisationer klager i dag over, at deres medlemmer bliver hægtet af, fordi brugervenligheden i NemID ikke er god nok.

De gentagne problemer med brugervenligheden i NemID får nu Socialdemokraternes IT-ordfører Yildiz Akdogan til at kræve handling fra ministeren. I første omgang kalder hun videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i samråd om sagen.

"NemID skulle være nemt, men for alt for mange gør NemID bare hverdagen sværere. Konsekvensen er, at ældre og handicappede hægtes af IT-udviklingen, og det er helt uacceptabelt. Derfor må ministeren nu se på, hvordan brugervenligheden i NemID kan forbedres," siger Yildiz Akdogan i en pressemeddelelse.

Kristeligt Dagblad skriver, at ældreorganisationer klager over, at skrivelsen på fire sider, som kommer sammen med nøglekortet, er vanskelig at forstå for ældre. Løsningen med det lille papkortet er desuden et problem for folk med Parkinson eller sklerose, siger Danske Handicaporganisationer, som også nævner, at udviklingshæmmede, hjerneskadede, sindslidende og demente vil stå af over for den avancerede løsning.

Digitaliseringen af Danmark er hægtet op på, at danskerne i vid udstrækning kan bruge NemID til at udføre alt muligt på nettet - ordne banksager, aflevere skattepapirer og meget andet.

Yildiz Akdogan mener, at der skal sættes ind overfor brugervenligheden i NemID, og at danskernes IT-færdigheder skal forbedres.

"Vi skal have gjort NemID brugervenlig for alle, og vi skal have gjort noget ved det alvorlige problem med manglende IT-færdigheder i befolkningen. Her har vi hos Socialdemokraterne fremlagt en plan for bedre IT-færdigheder," siger Yildiz Akdogan.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job