TDC og Tele2: Brugerne kan selv kontrollere central mail-scanning

Fra august indfører TDC og Tele2 automatisk filtrering af spam. Men brugerne kan selv vælge, om e-mails med bestemte ord skal sorteres fra.

En e-mail med ordet »bryst« i emnelinien kan være en underlødig spam-besked - eller det kan være et livsvigtigt brev fra lægen. Efter sommerferien tænder to af landets store internet-udbydere, TDC og Tele2, for et automatisk filter, som skal holde spam fra døren, men samtidig tillade, at legitime mails kommer frem til brugeren.

Både TDC og Tele2 understreger, at det bliver den enkelte bruger, som skal afgøre, om man ønsker total beskyttelse - med risiko for, at vigtige mails afvises som spam - eller foretrækker et filter med meget store masker, der lader det meste slippe igennem.

Hos Tele2 fortæller markedsdirektør Thomas Nistrup, at filtreringen ikke bygger på simpel genkendelse af ord.

»Som udgangspunkt sorterer vi slet ikke efter ord, undtagen hvis brugerne selv beder om det. Vi udvikler en løsning på europæisk plan, som skal beskytte alle vores 24 millioner kunder. Den fungerer på den måde, at en person som sender rigtig mange mails automatisk bliver sortlistet og dermed ikke kan sende beskeder til vores kunder,« siger Thomas Nistrup til ComON.

Han fortæller, at virksomheder og institutioner, som rundsender nyhedsbreve eller af andre grunde har brug for at masseudsende beskeder, bliver opført på en »white list«, som garanterer at beskederne ikke bliver blokeret som spam.

Derudover kan brugerne vælge mellem syv forskellige sikkerheds-niveauer, som blandt andet omfatter sortering efter de mest almindelige ord, f.eks. »sex« eller »porno«. Det er også muligt at indtaste sine egne ord, som man ønsker at blokere.

»Vi ønsker ikke at sætte os til dommer over, hvad der er spam, og hvad der er normale e-mails, ved at begynde at sortere alle kundernes breve efter bestemte ord. Det er brugerne selv, som vælger det ønskede sikkerheds-niveau,« siger Thomas Nistrup.

Det betyder at virksomheder, som ikke har brug for et centralt spam-filter, kan vælge det laveste sikkerheds-niveau og selv foretage en grundigere sortering af brevene.

Heller ikke TDC ønsker at trække et spam-filter ned over hovedet på kunderne med risiko for, at vigtige mails lander i skammekrogen og aldrig bliver læst.

Sikkerhedschef Per B. Hansen fra TDC Erhverv oplyser, at brugerne selv kan vælge om de kommende centrale spamfiltre skal slås til eller fra.

Per B. Hansen understreger, at spam-dræberen kun bliver installeret på mailsystemet til privatkunder med dialup- og bredbånds-forbindelse, mens erhvervskunder fortsat kan købe sig til centrale og decentrale løsninger.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network