Billigere dvd'er stopper ikke grænsehandel

Selvom om afgiften på blanke dvd-skiver som foreslået sættes ned fra 9,68 til seks kroner, er prisen stadig alt for høj, mener Dansk Handel & Service.

Et politisk flertal med de Konservative i spidsen er klar til at sænke dvd-afgiften fra 9,68 kroner pr. skive til 6 kr., som er på linje med anbefalingerne i en rapport om grænsehandel fra Skatteministeriet. Det skønnes at gennemsnitsprisen for en blank dvd dermed vil falde fra 29 kr. til 24,40 kr.

Men det er stadig seks gange højere end prisen i Tyskland, hvor dvd'er kan købes for fire kroner, og Dansk Handel & Service mener derfor, at nedsættelsen er alt for lille.

»Afgiftsnedsættelsen er absolut et skridt i den rigtige retning, men det er langt fra nok. Vi mener, at man helt burde fjerne afgiften,« siger politisk konsulent i DHS, Christian Hjorth, til Ritzau.

Med en fuld afgiftslettelse vil prisen falde til cirka 17 kroner for et blankt medie (oven i de 9,68 kroner kommer 2,42 kroner i moms). Det er stadig fire gange mere end i Tyskland, hvor afgiften er på 60 øre.

Men hvis afgiften fjernes kan det tænkes, at de større danske forhandlere vil begynde at konkurrere og dermed købe større partier hjem, hvilket vil mindske den nuværende prisforskel til udlandet yderligere, hedder det i ministeriets rapport.

Både V, K og DF støtter ideen om at sænke dvd-afgifterne til 6 kroner, som ventes at indgå i finanslovsforslaget der fremlægges torsdag.

Ifølge beregningerne i grænsehandels-rapporten kan staten tjene fire millioner kroner om året ved at sænke afgiften til seks kroner, fordi det vil flytte handlen tilbage til Danmark. Tallene viser også at staten kan tjene endnu mere, godt fem millioner kroner, ved at fjerne afgiften helt.

Men SF's skatte- og afgiftsordfører Morten Homann har svært ved at få regnestykket til at gå op.

»Det er ret svært at følge det regnestykke, så selvfølgelig kommer det her til at koste penge, og derfor synes jeg også at de Konservative mangler at svare på, hvor de penge skal findes henne,« siger Morten Homann til Radionyhederne.

Det anslås at danskerne købte to millioner blanke dvd'er i udlandet sidste år og kun en million dvd-medier i Danmark. Det danske dvd-salg er dog steget med 150 procent fra 2003 til 2004 - trods de høje afgifter. I samme periode er salget af blanke cd'er kun steget med 60 procent, selvom cd-afgiften blev sænket i december 2003.

Annonce

Spillehallen.dk ApS

Systemadministrator til Spillehallen.dk

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Client Partner

Københavnsområdet

Roskilde Universitet

AV Tekniker

Region Sjælland

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S