En dommer i Illinois har afvist en retssag mod softwaregiganten Microsoft som ubegrundet. Sagen blev anlagt sidste december af programmøren Ruth Kaczmarek, som hævder at firmaet solgte database-programmerne FoxPro og Visual FoxPro, selvom man var klar over, at de ikke kunne håndtere datoer efter den 31. december 1999. Kaczmarak krævede erstatning samt at Microsoft skulle udsende rettelser til alle kunder. Hun forsøgte at få sagen godkendt som "class action", hvilket ville betyde, at den kunne udvides til at omfatte mange tusinde brugere. Dommer Ruben Castillo siger i begrundelsen, at der vil komme et stigende antal retssager om Y2K, hvilket stiller domstolene overfor opgaven med at vurdere, om de er begrundede eller ikke. Kaczmarak's sag hører ifølge dommeren til i den sidste gruppe. (Kilde: Wired)