De seneste ugers medieomtale af fænomenet happy slapping har fået flere politikere til at kræve lovgivning, der gør det ulovligt at besidde og videreformidle videoklip med voldelige overfald. Men to danske forskere advarer nu mod at gå i panik og skyde gråspurve med kanoner.
Thomas Ryberg og Anders Albrechtslund, der begge er ph.d.-stipendiater på Aalborg Universitet, mener at politikerne risikerer at bane vejen for et overvågnings-samfund i forsøget på at løse et problem, som måske slet ikke eksisterer.
»Det er svært at konstatere, om et overfald ikke ville være sket uden mellemværende af en mobiltelefon, men vold mod sagesløse er som bekendt ikke noget nyt fænomen. Snarere forekommer vold mod sagesløse hver dag, og i særdeleshed i nattelivet, hvor sikkert flere hundrede årligt overfaldes uden nogen åbenlys grund,« siger Thomas Ryberg, der forsker i forsker i unges brug af teknologi i forbindelse med læring.
Han mener at der er en tendens til at fokusere ensidigt på teknologien, f.eks. mobiltelefoner og digitale kameraer, som årsag til »problemet«, i dette tilfælde volden. Men det er forkert at tro, at problemet kan løses ved at lovgive mod den måde, teknologien bruges.
»Alene det at afgøre, hvornår noget er 'et voldeligt overfald' eller hvornår det er en flok drengerøve, der filmer hinanden, kan være svært. Hvad vil det også betyde for f.eks. Enhedslistens webside, hvor man via videoklip dokumenterede, hvordan amerikanske soldater skyder sårede eller kaster missiler i grams på 'et opløb' - begge dele voldelige overfald og skræmmende,« spørger Anders Albrechtslund, som forsker i overvågning og etik med særligt henblik på teknologi.
Et forbud mod voldelige klip kunne også ramme tv-programmer som Station 2, når de viser overfald og vold i nattelivet - eller TV2's nyheder, der sender klippene af happy slapping i bedste sendetid.
»For os at se er det et noget problematisk område - skal demarkationslinien ligge i, at unge griner af det, eller at det er optaget på en mobiltelefon?« konstaterer de to forskere.
Eksperter har tidligere foreslået at happy slapping kan stoppes ved at indsætte et digitalt vandmærke i mobiltelefonens video-software og kombinere det med oplysninger om selve telefonen. IT- og Telestyrelsen har oplyst til Justitsministeren, at en korrekt implementering af vandmærker vil være en entydig og sikker identifikation og opsporing af »bagmændene« til happy slapping.
»Denne skråsikkerhed betvivler vi, eftersom det i dag er relativt let at få fat i andre personers IMEI-nummer - man skal for så vidt bare have telefonen i hånden og trykke *#06# for at få nummeret oplyst. Dette nummer kan man så »spoofe« og således bruge en anden persons IMEI-nummer. Dermed er der måske mulighed for at »stjæle« vedkommendes identitet. Erfaringer viser, at teknologiske sikkerheds-løsninger af denne type som oftest kan brydes,« siger Thomas Ryberg.
Men vandmærketeknologien kan også komme til at betyde, at personlige informationer i langt højere grad vil blive knyttet til billeder, videoer og lyd i helt andre sammenhænge. Det vil have vidtrækkende konsekvenser for overvågning af helt lovlige foreteelser, som er af privat karakter, f.eks. deltagelse i politiske demonstrationer.
»Vores bekymring er derfor, at digitale vandmærker i denne sammenhæng derfor kan skabe flere problemer, end de løser. Man kan også løfte blikket fra den danske sammenhæng og konstatere, at digitale vandmærker ville have vidtrækkende konsekvenser i lande, hvor der ligefrem måske eksisterer et diktatur. Det kan selvfølgelig give stof til eftertanke, og spørgsmålet er, om digitale vandmærker i forbindelse med happy slapping er som at skyde usynlige gråspurve med kanoner. Det er vi tilbøjelige til at mene - og for at blive i metaforen, så er vi bekymrede for, hvor kanonkuglerne falder ned!« siger Anders Albrechtslund til ComON.
Forskerne henviser til den britiske medieekspert Graham Barnfield, der argumenterer for, at »offentlig ydmygelse« af ofre ikke bare er noget der er et ungdomsfænomen, men en del af den bredere mediekultur. F.eks. findes denne type offentlig ydmygelse i tv-programmer som f.eks. 'Hit med videoen', hvor en form for offentlig ydmygelse og grinen af ofre for uheld og ulykker legitimeres.
Graham Barnfield mener snarere at der er tale om en form for »moral panic«, hvor den brede offentlighed reagerer med moralsk anstødelse på baggrund af falske eller overdrevne oplysninger om en lille gruppes handlinger.
