Det svenske firma C Technologies har præsenteret en ny version af C Pen, en elektronisk overføringspen, der indlæser tekst ved at den føres hen over teksten og overfører informationerne til en pc med Windows 95/98 eller NT med infrarød teknik. Den nye version har fået bedre IR-understøttelse under Windows NT og kan nu tilpasses til forskellige underlag og farvekombinationer. Pennen kan nu også anvendes til at indføje tegn. Ved at skrive på et stykke papir tolker pennen bogstaverne og lagrer dem i hukommelsen. Den nye C Pen er udstyret med en adressebog, som er kompatibel med Outlook og Outlook Express. Med C Dictionary kan pennen oversætte mellem svensk, engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk.
Prisen for den nye pen er 2.995 svenske kroner ekskl. moms. Hvis man i forvejen har en C Pen kan man opgradere styresystemet gennem firmaets hjemmeside. For C Dictionary skal man betale omkring 300 svenske kroner ekskl. moms pr. sprog, mens de andre udvidelser er gratis.