Piratkopister skal straffes med fængsel

Et nyt lovforslag i USA kan resultere i fængselsstraf til personer, som kopierer copyrightbeskyttet musik, spil, film og software via populære fildelingstjenester som Kazaa.

Et nyt lovforslag i USA kriminaliserer for alvor brug af populære fildelingstjenester som Kazaa. Den republikanske senator Orrin Hatch og demokraten Patrick Leahy har udarbejdet lovforslaget.

Bliver forslaget vedtaget, kan skyhøje bødetakster og fængselsstraf fremover blive straffen for amerikanere, som kopierer copyrightbeskyttet musik, spil, film og software via internettet.

Lovforslaget er nedskrevet i dokumentet "Protecting Intellectual Rights Against Theft and Expropriation Act of 2004," eller Pirate Act, som hilses velkomment af henholdsvis musik- og filmindustriens brancheforeninger RIAA og MPAA.

Et af argumenterne for at slå hårdere ned på fildeling er ifølge Hatch og Leahy, at fildelingsbranchen holder musik- og filmindustrien som gidsler, der i kraft af deres mange brugere tvinger underholdningsbranchen til at samarbejde med fildelingsbranchen på fildelingsbranchens betingelser.

Hatch og Leahy ser på sin side fildelingsbranchen som kriminelle, der ikke alene distribuerer ophavsretsbeskyttet materiale, men også ulovligt materiale som børnepornografi og materiale målrettet terrororganisationer.

Ifølge nyhedstjenesten Wired er lovforslaget et resultat af et omfattende lobbyarbejde for underholdningsindustrien. Wired skriver, at Hatch og Leahy tilsammen har modtaget 230.000 dollars fra musikindustrien, og at det sandsynligvis blot er toppen af isbjerget.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere