Internet Industry Almanac skriver i en pressemeddelelse, at antallet af Internet-brugere på globalt plan ifølge de seneste prognoser vil stige til 327 millioner i år 2000. Det nuværende tal skønnes til at være et sted mellem 100 og 150 millioner. Om to år vil 130 millioner brugere - 40 pct. af alle netborgerne - befinde sig i U.S.A., mens Tyskland kommer på andenpladsen med 22 millioner brugere, tæt fulgt af 21 millioner i Japan. På listen over de femten største Internet-lande i år 2000 finder man ikke Danmark, men Sverige på en 14. plads med 3.7 millioner Internet-brugere.
Prognosen kan læses på http://www.c-i-a.com/199809iu.htm.