Microsoft skyder handicappede fra sig

Da Microsoft lancerede MSIE302 gjorde de meget ud af at fortælle at den var talevenlig, altså at de skærmlæseprogrammer der fandtes, kunne anvendes med godt resultat. Det var, og er, også rigtigt.


I det forgangne efterår kom mr. Gates så med noget helt nyt ved navn Access Ability. Det var samtidig med at Office 97 kom på gaden. Hvis de firmaer, der producerer hard- og software til handicappede, implementerede Access Ability i deres produkter, så ville alle kunne bruge Microsofts produkter. Man lovede endda at sikre at andre softwareleverandører også skulle understøtte Access Ability for at kunne få et bestemt Microsoft-mærke.


Alt var godt og alle var glade; men så kom Internet Explorer 4.0. Den overholdt ikke Microsofts egen standard. "Det må vi nok hellere gøre noget ved" sagde man, og udviklede en ny version af Access Ability. Den understøttes imidlertid endnu ikke af de store leverandører af skærmlæsere.



Håb forude!

Jaws for Windows kommer i en ny amerikansk version i slutningen af April; hvornår den danske så er tilgængelig er en anden sag.


Hos Sensus Aps www.sensus.dk/ er man et par hestehoveder foran. Nu er den længe ventede "talende internetbrowser" klar. Den kan kun køre med MSIE4.01.dk. Jeg har endnu ikke haft den i min maskine, men jeg har fået lov til at teste lige så snart cd-rommen er ude af brænderen. I artiklen "Internet på godt og ondt" kunne man læse om programmet Webspeak. Der er imidlertid den forskel at den nye browser fra Sensus lægger sig oven på Internet Explorer, mens Webspeak indeholder sin egen browser. Webspeak kan du læse mere om på www.prodworks.com/



Når Microsoft opfører sig som ovenfor beskrevet, har det desværre ikke kun betydning for blinde. Alle andre handicapgrupper, der er afhængige af tilpasning af pc'en for at kunne anvende den, har også problemer. Access Ability er nemlig ikke kun til blinde. Hvis du bruger Windows 95, så kig evt. i hjælp til handicappede.

Det er i øvrigt interessant at den nye Netscape kan bruges rimeligt fornuftigt med den allerede eksisterende skærmlæse-software. Der er problemer, men heldigvis sidder der nogle dygtige amerikanske privatbrugere af Jaws. Når man læser med på den mailingliste, som er oprettet til formålet diskussion af Jaws, så skulle man ikke tro at de lavede andet end at skrive scripts til alverdens programmer. Scripts er et værktøj til tilpasning af Jaws i forhold til de programmer man skal anvende.

Nu ser det hele måske så lyst ud; det varer ikke længe før vi igen er på højde med andre hvad angår browser-software og skærmlæseprogrammerne bliver bedre og bedre. Imidlertid er det stadig vigtigt at websiderne designes så de er til at overskue både for seende og andre.





    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    JN Data A/S
    Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

    Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

    27. maj 2025 | Læs mere


    Årets CIO 2025

    Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

    03. juni 2025 | Læs mere


    Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

    Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

    03. juni 2025 | Læs mere