CNET og Snap har netop startet en ny webbaseret e-post tjeneste, der har en vigtig fordel fremfor konkurrenter som Hotmail, Yahoo Mail og Excite Mail - det geniale Internet-domæne "email.com". Den nye tjeneste, som findes på www.email.com, tilbydes gratis Internet-adresser i formatet ditnavn@email.com. Registreringen af adresser er netop åbnet, så man har stadig gode chancer for at få sin ønske-adresse. Email.com byder på en smart External Mail funktion, der samler post fra alle dine andre konti under den nye mail-adresse.