Podcast kåret som årets ord

Podcast er blevet kåret som årets ord af redaktørerne bag New Oxford American Dictionary.

Redaktørerne bag den prestigefyldte ordbog New Oxford American Dictionary, der udgives af Oxford University Press, har kåret Podcast som årets ord 2005. Det skriver newz.dk.

»Vi overvejede, om vi skulle inkludere podcast sidste år, men vi fandt, at der endnu ikke var nok, der brugte det, eller som overhovedet kendte til konceptet. I år er det en helt anden historie. Ordet har endelig indhentet resten af iPod-fænomenet,« siger Erin McKean, der er chefredaktør for New Oxford American Dictionary, ifølge PRNewswire.

Podcast måtte i opløbet kæmpe med ord som bird flu (fugleinfluenza, red.), IED (Improvised Explosive Device, for eksempel en bilbombe, red.), rootkit (ondsindet software installeret på en computer af andre end ejeren, red.) og sudoku.

Begrundelsen for valget af podcast var blandt andet, at man i iTunes Music Store og på websites som iPodder.com og Podcast.net kan finde mange tusinde digitale radioprogrammer, der kan downloades direkte til brugerens mp3-afspiller.

Herhjemme har DR i det sidste halve år gjort det muligt at downloade 15 forskellige P1-programmer som podcasts, og i sidste uge åbnede Danmarks første podcast-portal - Podhead.dk.

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job