Det stigende salg af pc'ere over nettet repræsenterer en trussel på de etablerede distributører og forhandlere, der i forvejen kæmper med meget lave avancer på pc-udstyr. Compaq har taget konsekvensen af dette og har stoppet salget af Presario-pc'ere til forhandlere, som kun opererer over Internet. Pc-fabrikanten har bedt de største amerikanske distributører om ikke at levere pc'ere til Internet-butikkerne i en 90-dagens periode, der startede den 15. februar. Imens vil Compaq overveje, hvordan firmaet skal håndtere salget over nettet, som mange forhandlere opfatter som et meget alvorligt problem.
Compaq har dog selv planer om at starte salget af pc'ere fra firmaets hjemmeside. Blandt de forretninger, der er ramt af forbuddet, er PCSave, Buy.com og Shopping.com, som netop er blevet opkøbt af Compaq.