Markedsauktion er den nyeste danske markedsplads, hvor private kan købe og sælge alt mellem himmel og jord. Det er gratis at benytte den nye tjeneste, både for sælgere og købere. Enhver kan indtaste en annonce og sætte en mindstepris for den vare, som man ønsker at sælge. Man kan senere rette i annoncen eller slette den igen. Køberen kan afgive et bud eller kontakte sælgeren per e-mail for at få flere oplysninger. Man kan også tilmelde sig et nyhedsbrev og modtage nyheder og tilbud.
Den 15. juni åbner en engelsksproget udgave af Markedsauktion på adressen http://www.market-auction.com. Firmaet fortæller, at man har planer om at udbygge tjenesten til et internationalt net-marked, der skal markedsføres i hele verden.