Da multimedieskatten blev annonceret sidste år, manglede der ikke advarsler om, hvordan skatten ville få lønudgifterne til at eksplodere – folk ville over en bred bank kræve kompensation for skatten, advarede flere fagforbund.
Men nye undersøgelser af multimedieskatten viser et andet billede. Efter at skatten blev aktiv den første januar i år har langt de fleste måtte bide den i sig – uden hverken den ene eller den anden kompensation.
Nu viser en ny undersøgelse foretaget af it-fagforbundet Prosa, at tre ud af fire, der må betale multimedieskat, gør det uden at få kompensation.
I Prosas undersøgelse svarer 80 procent af alle deltagere ja til, at der på deres arbejdsplads er indgået en aftale om, hvordan skatten skal håndteres.
Ud af disse 80 procent siger tre ud af fire, at de betaler multimedieskat uden at få kompensation. Kun hver tiende (af de 80 procent) får kompensation.
Det er især de lavtlønnede it-folk, der får kompensation. Blandt dem med indkomst på 20-30.000 kroner om måneden bliver 15 procent kompenseret, mens kun syv procent af de, der tjener 50-60.000 kroner om måneden, får kompensation.
Det mest overraskende er måske, at mange af de, der betaler multimedieskat, oplyser, at de ikke må benytte multimedier som telefon og pc privat. Adgangen til privat brug af arbejdscomputer eller arbejdstelefon var ellers den direkte årsag til at multimedieskatten overhovedet blev indført som afløser for tidligere tiders beskatning af fri telefon.
Hos Prosa siger forbundssekretær Erik Klausen, at det primært handler om privat brug af en arbejdstelefon.
Syv Hele 33 procent af deltagerne i Prosas undersøgelse, der betaler multimedieskat, siger, at de ikke har lov til at bruge multimedier som telefon og pc privat. En mulig forklaring på det forhold er, at de har medarbejderbredbånd, men ikke fri telefon. Har man blot eet af flere goder betalt af arbejdsgiveren, aktiveres multimedieskatten.
Men med de faldende bredbåndpriser kunne det måske betale sig, at droppe medarbejderbredbåndet – og slippe for multimedieskatten.
Dermed kunne man spare de cirka 150 kroner om måneden, som multimedieskatten koster dem - hvis de vel og mærke fik arbejdsgiveren med på en kontrol-ordning og i øvrigt underskrev en tro- og love-erklæring om det manglende private brug.
At få arbejdsgiveren med på en kontrolordning kan dog være en stor udfordring. Ifølge Håndværksrådet er multimedieskatten særdeles upopulær blandt de små og mellemstore virksomheder. En undersøgelse foretaget af Håndværksrådet viser, at 28 procent af medlemmerne af rådet har fravalgt mulitimedier for at undgå skatten.
Også i den anden ende af virksomhedsspektret er skatten upopulær. Hos CSC, der er en af landets største it-arbejdsplasder, siger HR-chef Nic Thielsen, at selskabet som udgangspunkt ønsker at medarbejderne skal kunne være fleksible og mobile. Derfor kan stort set alle it-folk i CSC tage deres arbejdsmobil og arbejdsbærbare med hjem og benytte dem privat. Men skulle de ønske at aflevere telefon eller pc til arbejdsgiveren for at undgå multimedieskatten, vil de sandsynligvis få et ”nej”.
”I ganske få tilfælde, hvor pc-brug ikke er relevant for en jobfunktion, men vedkommende alligevel har en arbejdsbærbar, har vi accepteret undtagelsen, så vedkommende undgår multimedieskat. Men generelt må de ansatte betale skatten,” siger Nic Thielsen.
ComON hører gerne fra læsere, der betaler multimedieskat uden at kunne bruge arbejds-telefon eller -pc privat. Brug kommentarfeltet herunder.
Opdatering 8/4 12:25:
Prosa oplyser efterfølgende, at en ny behandling af tallene i undersøgelsen viser et lidt andet resultat end først meddelt. De 33 procent, der er anført som værende uden mulighed for at bruge multimedierne privat, har faktisk dennne mulighed omend i begræsnet omfang.
Typisk er der tale om, at medarbejderne har ubegrænset brug af bærbar pc (og naturligvis internet), men begrænset eller ingen brug af telefon.
Indlæser debat...
