Børsens Nyhedsmagasin og Computer Associates har igen i år startet konkurrencen "Det Gyldne @" med henblik på at finde de bedste danske web-steder. Foruden selve hovedkonkurrencen kan de deltagende hjemmesider vinde priser indenfor fire specialkategorier; bedste webbureau, bedste mindre virksomhed, den grafiske specialpris og brugernes pris. Den sidstnævnte konkurrence fungerer ved, at web-stederne opsætter et banner på deres hjemmeside, hvorfra brugerne kan stemme på deres yndlingssted. Deltagerne i de øvrige kategorier vurderes af et nedsat dommerpanel. Tilmeldinger til konkurrencen skal være indsendt senest den 7. februar.
Læs mere om reglerne på www.snabel-a.dk.