Når statsinstitutioner i disse år laver digitale løsninger rettet mod borgere og virksomheder sker det ofte i blinde og uden efterfølgende evaluering af resultatet. Det fremgår af en rapport om digitale løsninger i staten, som den statslige vagthund, Rigsrevisionen, netop har udarbejdet.
Rigsrevisionen har spurgt en række institutioner om i hvor stort omfang de har indført digitale løsninger i forvaltningen. 95 procent af institutionerne har vurderet muligheden for at indføre digitale løsninger, men selve udarbejdelsen foregår i halvdelen af tilfældene uden skelen til hvad kunderne, i form af borgere og virksomheder, efterspørger.
Således svarer 50 procent at de ikke har undersøgt efterspørgslen efter den digitale løsning man beslutter sig for at lave.
Rigsrevisionens undersøgelse har fokuseret på seks ministerområder og i alt 230 digitale løsninger. Undersøgelsen viser at der er stor forskel på grundigheden for ud for et digitaliseringsprojekt på de seks områder. Ingen institutioner på Justitsministeriets område har således undersøgt efterspørgslen efter de digitale løsninger, mens alle institutioner under Erhvervs- og Økonomiministeriet har gjort deres forarbejde.
Ved den efterfølgende evaluering af et gennemført digitaliseringsprojekt ser det endnu mere sløjt ud med de statslige institutioners evne til at få tingene gjort.
Ved kun 21 procent af de indførte digitale løsninger har man efterfølgende undersøgt omfanget af serviceforbedringer for brugerne - borgere og virksomheder. Og i kun 19 procent af tilfældene har man undersøgt om løsningerne giver effektiviseringer internt i de statslige institutioner.
Og det er, udtrykt i formelt embedsmandssprog, ganske enkelt ikke godt nok:
»Efter Rigsrevisionens opfattelse bør institutionerne for en langt større del af de digitale løsningers vedkommende kunne redegøre for, om de respektive digitale løsninger bidrager til effektivisering og i givet fald på hvilken måde,« skriver revisionen i sin rapport.
I de tilfælde hvor man rent faktisk har undersøgt omfanget af serviceforbedringer er tidsbesparelse den hyppigst forekommende forbedring, både for eksterne og interne brugere. Kun i ganske få tilfælde har de digitale løsninger resulteret i konkrete besparelser.
