Den kontroversielle aftale om udveksling af bankdata fra EU til USA, SWIFT-aftalen, er nu på vej til at blive en realitet. Amerikanerne skal bruge dataene til at ramme terrorister på deres pengepung.
EU-Parlamentets borgerretsudvalg vedtog tirsdag aften en betænkning, der bakker op om en ny aftale. Flertallet var stort, 41 for, 9 imod, en enkelt blank, og dermed ser det ud til at være sikkert, at et samlet EU-Parlament på torsdag vil give aftalen den endelige godkendelse.
Tidligere i år, i februar, nedlagde EU-Parlamentet veto mod SWIFT-aftalen. Det kunne de gøre, efter Lissabon-traktaten i december gav dem nye beføjelser. De folkevalgte var fortørnede over, at amerikanerne med aftalen kunne få tilsendt store mængder data og i princippet bruge dem til eksempelvis industrispionage. Det er det amerikanske Treasury Department, finansministeriet, som tager sig af USA’s program, der jager terroristernes finanser. Samtidig vækkede det undren, at EU ikke modtager samme form for data fra USA.
Flere partier, Socialdemokraterne, De Grønne og De Liberale, har truet med at blokere for aftalen endnu engang. Det skyldes, at det nye udkast til SWIFT-aftalen stadig rummer mulighed for, at de amerikanske myndigheder får store blokke af data på europæiske bankoplysninger.
Også det europæiske datatilsyn har kritiseret den nye aftale for at give køb på datasikkerheden.
Krav opfyldt
Men de folkevalgte har fået mange af deres krav igennem, hævder borgerretsudvalget i en pressemeddelelse. Inden for det næste år kan USA hente de store datablokke, men derefter skal EU lave en ordning, hvor det kun er helt specifikke data, som skal bruges til terrorbekæmpelse, som amerikanerne får indblik i.
Det er Europol, det fælleseuropæiske politiagentur, der skal vurdere hver enkelt forespørgsel fra amerikanerne. Samtidig skal en gruppe uafhængige inspektører holde øje med, om amerikanerne lever op til aftalen. En af disse skal være udpeget af EU-Kommissionen, og personen skal have magt til at blokere for en dataudveksling, hvis det står klart for vedkommende, at de ikke skal bruges til at jagte terrorister.
EU’s folkevalgte har desuden været utilfredse med, at europæiske borgere ikke havde nogle klagemuligheder i den gamle aftale, eksempelvis muligheden for kompensation ved ulovlig brug af borgerens personlige data. Den amerikanske US Privacy Act giver amerikanerne klagemuligheder, og nu skal den udvides til også at gælde udenlandske borgere, siger den nye aftale ifølge borgerretsudvalget.
Hvis den nye aftale bliver vedtaget torsdag, vil den gælde fra første august og fem år frem. Derefter skal den forlænges en gang om året. Hvert part – altså USA eller EU – kan vælge at stoppe dataudvekslingen med det samme, hvis aftalen bliver misbrugt.
Oprindeligt havde den belgiske bankvirksomhed SWIFT et ekstra register over de europæiske transaktioner i USA, men da det kom frem, at USA tappede data fra databasen, skabte det furore i Europa, og SWIFT besluttede at placere de europæiske data på en server i Europa. Omkring 60 procent af alle internationale finansielle transaktioner tager udgangspunkt i Europa.
