Et nyt EU-direktiv angående beskyttelse af personlige data er trådt i kraft. Det forbyder køb og salg af personlige data. Målet er at forhindre firmaer i at bruge information kunder har afgivet i anden sammenhæng til salg til tredjepart. Det kan skabe alvorlige problemer mellem USA og Europa, skriver The New York Times, hvis de to parter ikke finder en fælles løsning. Det skyldes, at der i direktivet ligger en mulighed for at forhindre ethvert firma, der ikke kan garantere for en tilsvarende beskyttelse af private data, som den der med direktivet er fastlagt for EU, i at gøre forretninger i EU. Læs mere på adressen europa.eu.int.