Mere end 260.000 statsansatte kan fremover bryste sig af at de får udbetalt deres løn via et system, som ComON's læsere har kåret som årets it-flop 2004.
Statens Lønsystem (SLS), der styrer lønnen i både Statsministeriet, Kystinspektoratet og Post Danmark blev ellers erklæret for fuldt ud implementeret 1. marts i år, og systemet udbetaler også lønningerne korrekt.
Men som blandt andet IT-avisen ComON har kunnet berette, så er der fortsat adskillige ting, der driller med systemet. Således kom SLS på forsiden af både Kristelig Dagblad og Ekstra Bladet, da det i maj måned kom frem, at landets godt 2000 præster hver måned modtager deres lønsedler i to kuverter. Side et i en kuvert og side to i en anden kuvert. Finansministeren blev stillet til ansvar for sagen i Folketinget, men kunne kun oplyse at meromkostningerne ved at udsende to kuverter var "relativt begrænsede".
For at de budgetansvarlige i de forskellige statslige institutioner kan holde styr på udgifterne, har de brug for at kunne lave fremskrivninger af lønudgifterne. Hvordan påvirker det budgetterne at en stor del af medarbejderne går på efterløn og hvad er konsekvenserne af nye overenskomster? Men modsat forgængeren, Statens Centrale Lønsystem (SCL), så er SLS ikke i stand til at håndtere denne opgave.
Det skriver IT-avisen ComON i juni samtidig med at vi kan fortælle om hvordan medlemmerne af den særlige følgegruppe, der er nedsat for at overvåge udviklingen af SLS, alle har tætte bånd til Finansministeriet, Økonomistyrelsen eller CSC, som sammen med Økonomistyrelsen har stået for udviklingen af SLS. Således er formanden for følgegruppen, Erik Bonnerup, tidligere bestyrelsesformand for CSC og departementschef i Finansministeriet. Et andet af de i alt tre medlemmer er tidligere direktør for CSC og i dag ansat i Finansministeriet, som Økonomistyrelsen hører under.
Lige før sommerferien kan IT-avisen ComON afsløre, at SLS ikke er i stand til at tale sammen med en række af de tidsregistreringssystemer, som bruges i det offentlige. Det betyder at tusindvis af statsansattes løn må håndindtastes i SLS.
I november kommer det frem, at Økonomistyrelsen overvejer helt at skrotte det omstridte lønsystem. Af et internt notat fremgår det således, at det overvejes at lade et standardsystem tage over for SLS. Men over for IT-avisen ComON trækker Økonomistyrelsens direktør, Claus Juhl, lidt i land.
»SLS er en relativt stor investering som nu er i drift, så vi regner med at en fortsat anvendelse af SLS frem til 2011 giver det bedste afkast af skatteborgernes investering, men det må analysen give det endelige svar på« sagde han i november, og hentydede til en analyse, som skal ligge færdig inden for et halvt år og komme med et bud på fremtiden for SLS.
Statens Lønsystems Annus horribilis sluttede med en 10 sider lang kritik fra Rigsrevisionen, hvor det blandt andet kom frem, at systemet er tre gange dyrere i drift, end forgængeren, Statens Centrale Lønsystem.
Vigtige begivenheder for Statens Lønsystem (SLS):
1991: Foranalyse af en erstatning til det eksisterende, Statens Centrale Lønsystem (SCL).
1995: Kontrakt mellem Datacentralen (nu CSC Danmark) og Økonomistyrelsen om udvikling af en modulbaseret afløser for SCL. Forventet færdigudviklet og implementeret i 1998
1998: "Tidsplanen er revideret. Projektet ventes afsluttet i 2001" - Økonomistyrelsens virksomhedsregnskab.
1999: Økonomistyrelsen og CSC udarbejder en masterplan for det resterende udviklingsforløb
2000: "SCL forventes at være erstattet af SLS med udgangen af 2002" - Finanslovsforslag 2001
2001: "...så alle statens institutioner i løbet af 2003 anvender SLS." - Økonomistyrelsens redegørelse om SLS, december 2001.
2002: Finansminister Thor Pedersen nedsætter en særlig følgegruppe, der skal komme med kvartalsrapporter om SLS indtil problemerne med uddata er løst.
Marts 2004: SLS er fuldt implementeret i statens institutioner.
Maj 2004: En fejl i SLS betyder, at landets 2000 præster modtager deres lønsedler i to kuverter.
Juni 2004: SLS er ikke i stand til at lave beregninger af fremtidige lønudbetalinger og SLS kan ikke tale sammen med en række tidsregistreringssystemer. Det betyder at lønoplysninger for flere tusinde statsansatte skal indtastes i hånden.
November 2004: Økonomistyrelsen overvejer at skrotte SLS og lade et standardsystem håndterer de statslige lønudbetalinger.
December 2004: SLS er tre gange dyrere i drift end forgængeren - Rapport om SLS fra Rigsrevisionen.
