København danner i dagene fra den 25. til den 28. november ramme om en international bibliografisk konference, som har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan blandt andet værker baseret på anvendelse af ny teknologi kan indgå i de nationale bibliografier. Konferencen skal munde ud i et slutdokument, som skal behandles på den internationale bibliotekskonference IFLA næste år i Bangkok.
- Vi venter, at deltagerne i København-konferencen går ind i drøftelserne med en åben og konstruktiv indstilling og glemmer alt om nationale særinteresser. Vi imødeser en debat, hvor alle indlæg har det fælles mål, at vi kommer videre og ikke blot fastholder status quo, siger formanden for den internationale arrangementskomité, Ross Bourne, British Library i London.
Formanden for den danske arrangementskomite, direktør Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek, giver udtryk for håbet om, at konferencen vil have stor indflydelse på de kommende års bibliografiske udviklingsarbejde.
De retningslinier, som i dag anvendes for de enkelte landes nationalbibliografier blev vedtaget på en Unesco-konference i 1977. Retningslinierne er ikke blevet ændret siden.
- En nationalbibliografi er vigtig, fordi det er en registrering af alle de værker, der udgives i et land. Der er tale om en sikring af en national kultur arv, fordi man er i stand til at genfinde de værker, som er udgivet i det enkelte land, siger fagleder på Danmarks Biblioteksskole, Mona Madsen. Det bliver Mona Madsen, der i Bangkok, skal fremlægge resultatet af København-konferencen.
Den danske nationalbibliografi hører til blandt verdens ældste og mest veludbyggede. De første opdateringer stammer helt tilbage fra 1482. I forrige århundrede begyndte vi på en kontinuerlig registrering af al litteratur. I dag sker registreringen med baggrund i de Unesco anbefalinger, der blev udarbejdet i 1977.
- Den hastige udvikling af informationsteknologien gør det nødvendigt, at vi finder en måde, hvorpå vi sikrer, at de værker, der udgives på video, film, DVD, CD-ROM, musik-CD'er og hjemmesider registreres. Og det er vigtigt, at det sker på en ensartet måde, siger Dansk BiblioteksCenters biblioteksfaglige direktør, Kirsten Waneck. Det er DBC, der på vegne af Kulturministeriet står for hovedparten af registreringerne i den danske nationalbibliografi og samtidig sørger for, at den er alment tilgængelig. De øvrige registreringer foretages af Det Kongelige Bibliotek.
