Fredag aften. Klokken er 23.30 på det eksklusive diskotek Karel Van Mander midt i København. Uden for begynder en kø af forventningsfulde festgæster at forme sig og forrest i køen glæder en ungersvend sig til at komme op i baren og ud på dansegulvet. Men det får han ikke lov til.
Flere danske diskoteker har suppleret deres dørmænd med en elektronisk sidemand. Gæster bliver registreret med fingeraftryk eller iris-scan. Hos Karel Van Mander hedder den elektroniske dørmand Club Administration System (CAS). I CAS bliver alle gæster registreret med foto og CPR-nummer. Ingen får adgang til diskoteket, hvis de tidligere er registreret som for eksempel ballademager eller for at sælge narko på stedet.
Da aftenens ungersvend kører sit sygesikringskort gennem scanneren på Karel Van Mander sætter han den elektroniske dørmand i sving. CAS kan se, at manden har karantæne, og sender automatisk en besked til samtlige ansatte i en radius af 100 meter, der alle er udstyret med iPhones. Ved billetskranken henter de den uønskede gæst og følger ham ud i natten - med uforrettet sag.
Men det er kun første skridt.
Landsdækkende
Direktør Rasmus Teilmann fra Info-Connect håber at kunne gøre sit adgangssystem CAS landsdækkende. En lovændring, der trådte i kraft i januar i år, betyder nemlig, at politiet nu må udlevere oplysninger om de personer, der har fået et administrativt forbud mod at opholde sig et specifikt sted. Det betyder, at man kan lave et landsdækkende register, så alle landets beværtninger og restauranter lynhurtigt kan se, om en gæst tidligere har været årsag til slagsmål, chikanerier eller salg med euforiserende stoffer.
Der er ikke tale om kriminelle forhold. Diskotekerne vil blot have mulighed for at se, om politiet tidligere har bedt en person om at holde sig væk fra det pågældende sted. Restaurationerne får ikke mulighed for at se, hvad personen har foretaget sig for at tilkalde sig politiets opmærksomhed.
Med real time opslaget kunne man også frygte, at tidligere registrerede ballademagere kan havne i en landsdækkende skammekrog.
”Man vil ikke få en landsdækkende udelukkelse af personer. Det tror jeg ikke på. Det største tilfælde, jeg kender til, er i Jomfru Ane Gade i Aalborg, hvor man kan komme ud for, at en person bliver nægtet adgang til hele gaden, hvis han for eksempel sælger narko. I Købehavn har jeg kun hørt om, at man efterfølgende nægter personer adgang til et enkelt eller få steder,” siger Rasmus Teilmann.
Info-Connect har erfaring fra lignende systemer til at foretage den lovpligtige registrering af gæster på casinoer. I de sammenhænge kan adgangssystemet også sørge for, at ludomaner ikke får lov til at besøge casinoet, hvis de er i behandling for deres afhængighed.
”I over 10 år har vi lavet løsninger til casinoer, så vi har taget vores erfaring fra casinoerne og flyttet det over på diskoteker. Nu er vi startet med et par diskoteker i København,” siger Rasmus Teilmann.
Er der da ekstra mange ballademagere på Karel Van Mander?
”Nej tværtimod. Jeg har tidligere hørt deres daglige leder fortælle, at de har 80 procent færre sager, nu hvor de har indført registrering.”
Hvem skal betale?
Et landsdækkende opslagsværk kunne dæmme op for meget ballade i nattelivet, men hverken Københavns Kommune eller Københavns Politi har ønsket at betale for at lave databasen, fortæller Rasmus Teilmann. Derfor har han besluttet sig for at gøre det selv. Info-Connect vil lave en database med åbne API'er, så andre udbydere også vil være i stand til at bruge den.
”Vi håber, at så snart folk se, hvad vi laver her i København, så vil de få øjnene op og gøre det andre steder i landet. Men bare fordi politiet har mulighed for at digitalisere og lægge sine data ud, så er det langt fra ensbetydende med, at de gør det,” siger Rasmus Teilmann,
Politiinspektør Mogens Lauridsen fra Station City tror, at systemet kan blive en succes.
"Selve systemet lyder fornuftigt. Diskotekerne kan jo kun trække informationer vedrørende dem selv. De får også kun ganske få data om kunden og ingen billeder. Men dem vil mange nok selv tage og parre med vores data. Jeg tror godt, at systemet ville komme til at virke. Men vi mangler stadig at få bekræftet, at det er juridisk holdbart," siger Mogens Lauridsen med henvisning til, at Justitsministeriet stadig mangler at udforme de sidste guidelines.
Men systemet vil være med til at håndhæve de udstedte forbud i højere grad, mener politiinspektøren.
"Nogen gange giver vi jo personer forbud mod at komme flere steder på en gang, fordi de vi ved, at de har nogle faste steder, de kommer. Men de andre diskoteker har meget svært ved at håndhæve forbuddet, fordi de måske kun har fået det at vide fra os. Så systemet vil øge den mulighed".
Hvis man havner i politiets register, så har man som udgangspunkt forbud mod at komme det pågældende sted i to år.
