(Opdateret) Selvom vi skriver 2010 og befinder os i en af verdens mest avancerede netværks-nationer, er danske togrejsende, der gerne vil arbejde eller underholdes ved hjælp af internettet, ofte ladt i stikken, afskåret fra den digitale navlestreng og på ufrivillig vis fuldstændigt offline.
Med mindre man kører mellem Århus og København eller privat er i besiddelse af et mobilt bredbånd og desuden er så heldig, at 3G nettet har løbende dækning langs med den strækning, som jernbanen tegner gennem landskabet, vil en tur med toget ganske enkelt udelukke en tur på nettet.
Kører man sydpå fra København mod Nykøbing Falster er internettet i særlig grad lukket land.
En togfører på strækningen fortæller, at der ham bekendt ikke er planer om noget internet i de ellers ret moderne dobbeltdækkervogne.
”Internettet er ikke noget man har fokus på i DSB,” siger han.
Kan det være rigtigt?
200 tog gør nettet dyrt
ComON har spurgt sig for hos statsbanerne, og svaret på chefplan er ikke overraskende, at man skam tager internetadgang i togene seriøst.
”Naturligvis har vi fokus på at få netadgang i så mange tog som muligt. Vi vil også gerne tilbyde gratis internet til kunderne. Men vi mangler en forretningsmodel, der kan få det til at hænge sammen,” siger Claus Klitholm, der er DSBs underdirektør med ansvar for forretningsudvikling.
At tænde for internet i togene er nemlig mere kompliceret og mere kostbart end blot at finde det rette abonnement og sætte en router til.
DSB har i omegnen af 200 toge kørende, hvilket gør tekniske ændringer af enhver art til en relativt kostbar affære.
Derfor vil DSB sikre sig, at der er konkrete fordele af en eventuel internet-investering: og det helst i form af flere kunder.
Og den kalkule er blevet stadigt mere kompliceret, siden statsbanerne for flere år siden indledte de første øvelser i retningen af sætte togene på et andet net end jernbanenettet.
Øvelsen endte nemlig med en kontroversiel beslutning om betalings-hotspots og en fed kontrakt til TDC.
Passagerer-stigningen udeblev
Systemet fik to afgørende begrænsninger: det fungerer kun mellem Århus og København (og langt fra i alle tog på strækningen), og så koster det.
Der blev tændt for nettet den 9. marts sidste år, men trods det åbenlyse behov, som brugeranalyser nogle år forinden havde dokumenteret, er succes’en udeblevet.
Oprindeligt havde DSB nemlig kalkuleret med en markant stigning i passagererantallet som resultat af net-investeringen.
En forbrugeranalyse viste nemlig, at hele 35 procent af de danskere, der dengang kørte i bil på hele eller dele af strækningen mellem København og Århus, ville overveje at tage toget i stedet, hvis der var netadgang i kupeen.
DSB understreger, at man aldrig havde forventet, alle 35 procent skulle komme over i togene. Men fakta er, at den stigning, man havde sat næsen op efter, er udeblevet.
Nu viser nye analyser, at de fleste forbrugere lader det blive ved overvejelserne, og fortsat foretrækker deres egen bil. En væsentlig årsag er ifølge analyserne, at der skal betales for togets internet.
Mobil bredbånd komplicerer
Hvor store forskellene er mellem de budgetterede trafikstigninger og de faktuelle kundetal, oplyser DSB ikke, og det er heller ikke lykkedes ComON at få afklaret, hvor store tab, internetsatsningen beløber sig til i kroner og ører for DSB.
Regnestykket kompliceres også af, at det mobile bredbånd siden det oprindelige internetprojeket startede, er blevet mere udbredt end de fleste dengang havde forestillet sig.
Et selskab som 3, der ifølge It og telestyrelsens tal er langt den største udbyder af mobile bredbånd, har med held forsøgt at lukrere på det manglende tog-net.
Hos 3 fortæller pressechef Stine Green Paulsen, at selskabet søger at dække alle væsentlige jernbanestrækninger, men at man må regne med pletvise udfald.
”Hvis der skulle være total dækning uden udfald skulle der stå master for hver to til fire km, og det ville nok ikke kunne lade sig gøres i praksis,” fortæller hun.
Dyr hotspot-løsning
På mange skovstrækninger er det umuligt for teleselskaberne at få den nødvendige byggetilladelse til at sætte master op, og så må togpassageren i stedte nyde turen frem for at nyde nettet. Hvis de altså ikke lige befinder sig i et tog med TDC hotspots.
TDCs hotspots er ganske vist gratis, hvis man i forvejen har et mobilt bredbåndsabonnement hos TDC. Har man ikke det, må man betale en krone pr. minut, eller tegne et særskilt hotspot-abonnement med månedlige betalinger hos TDC.
Det vil sige, at en lidt længere togtur kan blive fordyret med flere hundrede kroner, hvis man vil arbejde online.
DSB får ingen procenter af TDCs indtægter fra togene. Tværtimod betaler statsbanerne et fast beløb til TDC for at få lov at tilbyde ydelsen – en slags pendant til det månedlige abonnement, som den private internetbruger betaler til sin internetudbyder.
TDC betegner selv sit hotspot-tilbud som en succes: Det har cirka 50.000 månedlige brugere , og DSB er en af de væsentlige bidragsydere.
Men hos DSB er man knapt så begejstret.
”Vi ville nok ikke have valgt en løsning baseret på hotspots, hvis vi skulle starte forfra i dag. Men dengang vi tog beslutningen så internetmarkedet noget anderledes ud end det gør i dag,” siger Claus Klitholm.
Gratis?
Hvad DSB kunne vælge, hvis man havde både markedsviden og midler nok, kan man få et ide om ved at tage med S-tog.
Her har DSB indledt et forsøg med Gratis Danmark, som tilbyder gratis, reklamefinansieret internet-adgang.
For de mange regional-strækninger, der er dømt offline, kunne et udvidet samarbejde mellem DSB og Gratis Danmark være kærkomment, og det er da også én af de forskellige muligheder, der overvejes internt i DSB. Overvejelserne er dog ikke helt lige til, når investeringen skal retfærdiggøres i regnskabsafdelingen.
En anden mulighed er at udbygge TDC-aftalen, så der i det mindste kommer hotspots på andre strækninger end København-Århus-strækningen. Men igen: Udgifterne til en udbygning skal kunne hentes hjem igen, og det er her, planerne kan blive afsporet, frygter DSB.
Dobbeltdækkertogene:
Tæt på og dog så langt væk
Det mobile bredbånd får ikke færre brugere, og når 4G-nettet om få år bliver en realitet, bliver konkurrencen fra den front heller ikke mindre.
”Det mobile bredbånd har da bestemt gjort det vanskeligere at få en god forretning ud af det,” erkender Claus Klitholm.
Dobbeltdækker-togene, der kører mellem København og Nykøbing Falster, kunne i princippet koble sig på den eksisterende hotspot-forbindelse noget af vejen (København-Ringsted), men togene har endnu ikke indbygget den nødvendige hardware.
Selve udstyret er allerede indkøbt og ligger klar. Men det skal monteres i togsættene, er det er en opgave, som først skal indpasses i en de rette kommercielle afvejninger, oplyser DSB. Og løsningen af den opgave er stadig en af dem, der bare ikke kører på skinner hos de danske statsbaner.
