Hvis Tim Berners-Lee ikke havde handlet på sin frustration over mistet information for tyve år siden, så havde Jason Tavaria mistet sit liv i sidste uge.
Forleden forsvandt den unge englænder sammen med en snowboarder ven i de franske alper. Vejret ændrede sig markant og forholdene var forfærdelige. Men Jason Tavaria overlevede. De to venner blev adskildt i stormen, og Tavaria brugte sin iPhone til at sende sine eksakte Googlemaps-koordinater til vennerne og redningholdet. Seks timer efter beskeden tikkede ind blev han fundet i live.
Hvorfor?
Fordi nettet i dag er så stor en del af tilværelsen, at vi altid har det med i lommen.
For præcis 20 år siden sammenfattede forkortelsen med tre enslydende bogstaver en så omfattende omvæltning, at den var fuldstændig umulig at forudsige.
Det var en opdagelse, en opfindelse, af de helt store. Helt der oppe, hvor kun ild, og hjulet og elimineringen af afstand kan være med. I dag er internettet en så integreret del af tilværelsen, at det første de fleste tænker, når nettet er nede, er at man kan slå tiden ihjel til det kommer op igen ved at surfe lidt på nettet.
Alt det var der ingen i det europæiske forskningshovedkvarter i Cern der forestillede sig i slutningen af 80'erne. Mens professorene og forskerne gik og arbejdede frem mod anerkendelse og berømmelse med deres partikelkollisionsmaskine, blev de overhalet indenom af den 34-årige Berners-Lees frustration over al den information, der gik tabt.
Udskiftningen på Cern, hvor forskerne i reglen var udlånt et par år af gangen, var temmelig stor. Når forskerne rejste tog de informationen med sig. Og ikke nok med det, så var der et virvar af computere og styresystemer på forskningsanstalterne verden over som var isolerede i deres egne sprog. Derfor besluttede Berners-Lee at forene Hyperlink med internettet.
Den 13. marts 1989 afleverede han en kort rapport, der fortalte, hvordan man ved hjælp af links kunne rejse frem og tilbage i information. Han havde allerede i 1980 udviklet programmet Enquire, som var inspireret af spillet Adventure og gjorde noget tilsvarende i en lukket database. Men den nye database skulle ikke være lukket. Den skulle være global og verdensomspændende og tale med alle computere overalt.
Rapporten indledte med ordene:
"Mange samtaler om fremtiden for Cern og Large Hadron Collider ender med spørgsmålet: "Ja, men hvordan skal vi nogensinde bevare overblikket over så stort et projekt?" Denne rapport giver svaret."
Hans arbejde byggede på de tanker som Vannevar Bush havde bragt frem i Douglas Eberhardt og Ted Nelson. I 1945 skrev Bush kroniken As we may think som argumenterede for at udvide menneskehedens hukommelse med information linket sammen i det han kaldte Memex. Douglas Eberhardt læste teksten og i årene efter udviklede han og Ted Nelson grundstenene i det senere internet. I 1963 beskrev Ted Nelson som den første Hypertext. Hyper kommer af græsk og betyder 'videre' eller 'bag horisonten'. Det var de principper som Tim Berners-Lee brugte i først Enquire og senere rapporten fra 13. marts 1989.
Kun to år senere, den 6. april 1991, var www en realitet. Den første side beskrev hvad www er. I 1993 annoncerede Cern, at www skulle være gratis og tilgængeligt for alle og samme år kom browseren Mosaic. Da den blev til Netscape tog nettet for alvor fart. Sidste år blev det skønnet af www består af over 63 milliarder sider.
I rapporten fra 1989 kaldte Berners-Lee nettet for Mesh. Det blev året efter til www, som galakseblafferforfatteren Douglas Adams i øvrigt senere brokkede sig over var den eneste forkortelse, der tager længere tid at sige, end det den er en forkortelse af, Prøv selv - dobbelt v, dobbelt v, dobbelt v - WorldWideWeb.
Tim Berners-Lee har fået en lang række æresbevisninger og regnes for et af de største nulevende genier.
Jason Tavaria overlevede alperne. Det gjorde hans ven ikke. Han var ikke online.
