Nordmænd vil omdanne din mobil til reklamesøjle

Både Opera, Google og Apple har investeret i mobile annonce-platforme.

Fremtiden tilhører de mobile platforme og vinderen bliver den, der kan tilbyde den bedste kombination af funktioner, indhold og applikationer. En stor del af den mobile software og meget af indholdet bliver sandsynligvis gratis og reklamefinansieret - og derfor er brug for platforme, som kan håndtere de mobile annoncer. Senest har den norske browser-leverandør Opera købt et lille firma i Californien, AdMarvel, der har specialiseret sig i annoncesystemer til mobile platforme.

"Hver måned er der 50 millioner mennesker, som går på nettet med Opera på deres mobiltelefoner og vi mener, at vi sammen med AdMarvel kan spille en vigtig rolle i udviklingen af mobil-annoncer," siger Lars Boilesen, der er direktør for Opera Software.

Men nordmændene er ikke de eneste, der interesserer sig for mobile annoncer. Google købte et lignende firma i Californien, AdMob, i november for 750 millioner dollar. AdMob er også specialiseret i annoncesystemer til mobiltelefoner. Det menes at Apple også var interesseret i AdMob, men Apple købte i stedet et andet firma, Quattro Wireless, som også har en mobil annonceplatform.

Så der er ingen tvivl om, at der er udbrudt hård kamp om de mobile annoncer. En aktuel undersøgelse fra Gartner fortæller da også, at næsten ni ud af ti programmer der hentes fra App Stores vil være gratis i de kommende år. Det fungerer kun, hvis programmerne kan finansieres med annoncer.
 

Annonce

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job