For første gang har amerikanske journalister fået et kig bag kulisserne hos søgegiganten Google. Normalt holder Google kortene tæt ind til kroppen når det gælder de tekniske detaljer om den serverpark, som driver verdens største søgemaskine, men nu har selskabet helt usædvanligt fremvist sit egenudviklede server-design.
Det er ikke så overraskende, at Google har valgt at udvikle sin egen server i stedet for at købe et færdigt produkt fra IBM, HP eller en anden af de store leverandører. Google vil ikke fortælle, hvor mange servere firmaet har installeret på sine datacentre rundt om i verden, men det anslås at tallet ligger langt over én million.
Det er denne gigantiske serverpark, der skal garantere, at en Google-søgning altid frembringer en resultatside i løbet af få sekunder - ligegyldig hvor man er i verden.
Googles egenudviklede server har en tykkelse på 3,5-tommer (2U i server-sprog), to processorer, to harddiske og otte sokler til hukommelse på et bundkort fra Gigabyte. Der bruges både x86 processorer fra Intel og AMD.
Den største overraskelse i Googles design er, at hver server har sit eget 12-volt batteri. Hvis strømmen svigter kan dette batteri tage over og holde serveren kørende i et stykke tid.
Ifølge Googles server-designer Ben Jai har selskabet brugt dette koncept siden 2005 og det har nu nået den syvende eller ottende generation.
Google har dermed valgt en anden løsning end mange andre virksomheder med store datacentre, hvor centrale UPS-enheder (uninterruptible power supply) anvendes til at sikre mod strømsvigt. Ifølge Google er løsningen med det indbyggede batteri billigere og mere energi-effektiv.
En stor UPS har en energi-effektivitet på 92-95 procent, mens server-batteriet ligger helt oppe på 99,99 pct., hvis man skal tro Google. Det samme batteri-koncept anvendes også til selskabets netværksudstyr.
Ben Jai fortalte på pressemødet i Mountain View i sidste uge, at Google har taget patent på batteri-teknologien, men sandsynligvis er villig til at licensere det til tredjeparter.
Og energiforbruget har i det hele taget stor betydning for Google - med en serverpark i denne størrelse kan elregningen hurtigt løbe løbsk.
Google har en såkaldt PUE (Power Usage Effectiveness) på 1,19 og satser på at få den længere ned. En score på 1 betyder, at hele datacenterets energiforbrug går til databehandling, mens 1,5 f.eks. betyder, at halvdelen af energien går til andre funktioner som belysning eller køling.
Der er ligefrem udviklet en speciel form for strømforsyning til serverne, som skulle være mere effektiv end sædvanlige PSU'er - til gengæld flyttes en del af konverteringen til bundkortet, som bliver et par dollar dyrere, men det tjenes hjem over serverens levetid.
En anden interessant detalje fra Google er, at selskabets datacentre består af standard-shipping-containere (1AAA) med 1.160 servere i hver. I 2005 startede Google med at opbygge denne form for modulært datacenter og der var problemer i starten - den første kran var ikke stærk nok til at løfte containerne - men Google mener at man har fundet den rigtige vej til at holde omkostningerne nede.
»For ti år siden ... stod det klart at den eneste metode til at få søgning til at fungere som et gratis produkt, var at køre på relativt billig hardware. Du kan ikke køre på en mainframe. Det fungerer ikke økonomisk,« siger Googles operationelle chef Urs Hoezle til CNET.
Google valgte derfor tidligt at opbygge sin server-infrastruktur med billige mainstream-servere og x86-processorer kombineret med de teknologiske forbedringer, som selskabet selv har udviklet.
Og nu, hvor grøn it og energi-effektivitet er blevet det helt store mantra, er Google parat til at dele sine erfaringer med resten af branchen.
Premium
Sådan vil EU forenkle GDPR: Disse virksomheder får mest ud af det