Amerikanere imod statsfinansieret internet

Amerikanere uden internet er oftest imod, at staten griber ind for at sikre hurtigt internet.

Størstedelen af amerikanerne er imod, at staten skal have som højprioritet at give alle amerikanere hurtigt internet.

Det viser en undersøgelse blandt 2252 amerikanere, som Pew Research Center har foretaget. Til gengæld vil et betydeligt mindretal gerne have staten til at gribe ind.

  • 26 procent af de adspurgte fortalte, at de er imod, at centralregeringen forsøger at skaffe hurtigt internet til en overkommelig pris.
  • 27 procent sagde, at det ikke er "særlig vigtigt".
  • 30 procent sagde, at det bør være en vigtig prioritet.
  • 11 procent sagde, at det burde være en topprioritet.

I Danmark fik debatten om hurtigt internet til udkantsområderne videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) til at sætte som mål, at alle danskere om ti år skal have adgang til 100 Mbits download. Hvis markedet ikke selv kan klare det, må staten stille krav i forbindelse med kommende frekvensauktioner til mobilnettet, mener den borgerlige minister. Oppositionen kritiserede hende hurtigt for, at målsætningen lå langt ude i fremtiden, og at ministeren ikke satte et uploadkrav.

Staten gribe ind?
I USA har forfatteren Thomas Friedman i bestsellerbogen "The World is Flat" kritiseret, at USA efter dot.com-boblen brast ikke har investeret i bredbånd. Det har sat i USA efter Europa, mener kommentatoren. Internettet er fundamentet for økonomisk fremgang, argumenterer den venstreorienterede Friedman, der også er kendt for sin klumme hos New York Times.

EU har omvendt som høj prioritet at få bredbånd til udkantsområderne, hvor nogle lande halter bagefter, eksempelvis nogle østlande. Sidste år blev en god bid af en EU-pakke på 37 milliarder kroner sat af til at sikre internettets udbredelse i 2009 og 2010. Europa halter samlet som blok efter andre lande. Mens lande som Danmark er blandt landene med den største skare af folk, der er koblet til internettet, er andre europæiske lande sat langt efter lande som USA, Japan og Korea.

Sorte vil have internet fra staten
Det er primært amerikanere, der ikke har adgang til internettet i dag, som er modstandere af, at staten skubber på bredbåndsudviklingen, viser den nye undersøgelse fra Pew Research Center. Hele 45 procent af denne gruppe er imod statens indblanding. Kun fem procent er tilhængere af, at staten griber ind. Også ældre amerikanere er imod.

Unge og sorte er derimod oftest tilhængere af, at staten griber ind.

Undersøgelsen viser også, at folk, der ikke er på internettet, oftest giver udtryk for, at det ikke er et stort handicap ikke at være koblet på nettet.

Hver femte ikke på
Hver femte amerikaner, svarende til 60 millioner, bruger ikke internettet, viser undersøgelsen desuden. En rapport fra FN viser, at lidt flere, omkring 65 procent, af europæerne bruger internettet.

Den amerikanske telemyndighed FCC har vurderet, at 80 millioner amerikanere - der er estimeret 310 millioner amerikanere - ikke kan koble sig på internettet, enten fordi det er for dyrt, ikke er til rådighed eller ses som unødvendigt, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Huy Duc Nguyen som Developer ERP. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til at udvikle, bygge og skræddersy IT-løsninger, der skaber vækst og succes i vores kunders forretninger. Han kommer fra en stilling som Software Developer hos Navtilus. Han er uddannet i bioteknologi på Aalborg University. Nyt job

    Huy Duc Nguyen

    Norriq Danmark A/S

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse