Galileo skal hjælpe europæiske bilister med at finde vej om få år, men EU er faret vild allerede i planlægningsfasen. Heller ikke på møde med EU-trafkministrene tirsdag i Bruxelles lykkes det at nå til enighed om projektets fremtid. EU står selv med hele regning for milliardprojektet, efter at forhandlingerne med industrien brød sammen tidligere i år. EU-trafikkommissær Jacques Barrot har foreslået, at de resterende 18 milliarder kroner skal hentes fra det normale EU-budget, men forslaget afvises af flere medlemslande.
Barrot mener at pengene kan hentes fra de reserver i budgettet, der normalt ikke bliver brugt, især til landbrugsstøtte. Det vil kræve nye forhandlinger om EU-budgettet mellem medlemslandene, og det afvises især fra tysk side. I stedet foreslås det, at Galileo skal finansieres gennem den europæiske rumfartsorganisation ESA, hvor 15 af de 27 EU-lande samt Norge og Schweiz er medlemmer. Tyskland og Frankrig er de største bidragydere til ESA.
Spørgsmålet skal nu drøftes på et møde med EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles til december. I mellemtiden befinder Galileo sig i et tomrum, der kan blive skæbnesvangert for satellit-projektet. Både USA og Rusland udvikler nye systemer til satellit-navigation, som kan gøre Galileo overflødigt. Det gælder ikke mindst det nye amerikanske GPS III system, hvor militæret ikke længere har mulighed for at skrue ned for nøjagtigheden i det civile signal.
Den militære kontrol over GPS-systemet var ellers et af hovedargumenterne for at udvikle et europæisk alternativ.
